Arrivederci Roma: Tauson snublede på gruset mod benhård russer

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Arrivederci Roma: Tauson snublede på gruset mod benhård russer

Arrivederci Roma: Tauson snublede på gruset mod benhård russer
Arrivederci Roma: Tauson snublede på gruset mod benhård russerProfimedia
Clare Tauson er færdig i WTA-turneringen i Rom efter at hun tabte klart til russeren Anna Kalinskaya med cifrene 6-1, 6-2

Clara Tauson har sprudlet af spillelyst de seneste dage, men fredag fik hun hug ved WTA 1000-turneringen Italian Open i Rom.

I anden runde tabte den danske tennisspiller klart med 1-6, 2-6 til en nærmest fejlfrit spillende Anna Kalinskaya, som er nummer 26 på verdensranglisten.

Russeren sad over i første runde, og det var tydeligt, at Clara Tauson, der har spillet to kvalifikationskampe og en kamp i første runde, var i underskud på energibalancen.

Godt nok fik Tauson en tidlig breakbold i første parti, men efter fire partier så det sort ud for den danske tennisspiller. Hun var lige lovlig ivrig, og det udnyttede en rolig og hårdtslående Kalinskaya til at bringe sig foran med 4-0.

På det tidspunkt var Clara Tauson begyndt at tage sig til den nedre del af ryggen, og hun virkede generelt knap så bevægelig, som hun var i de foregående kampe i Rom.

Tre graverende fejl fra russeren sørgede for at bringe Tauson på tavlen til 1-4, men heldet holdt ikke længe. I det efterfølgende parti lavede Tauson dumme fejl og hamrede ketsjeren i gruset, inden hun blev brudt igen.

Danskeren havde ikke en chance for at komme tilbage og måtte starte forfra i andet sæt.

Her kom Tauson hurtigt foran 1-0 efter sit eget serveparti, men så gik det galt igen, og Kalinskaya bragte sig foran 2-1.

Tauson kom derefter kortvarigt tilbage på omgangshøjde, men russeren brød hurtigt danskeren igen og gik smilende og afslappet til pause.

Kalinskaya viste niveau i verdensklasse og var mildest talt overlegen mod Tauson, som aldrig var i nærheden af at komme tilbage i kampen.