Skuffet Kevin Magnussen savner fart og opgraderinger grandprix i Ungarn

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Skuffet Kevin Magnussen savner fart og opgraderinger grandprix i Ungarn
Skuffet Kevin Magnussen savner fart og opgraderinger grandprix i Ungarn
Skuffet Kevin Magnussen savner fart og opgraderinger grandprix i UngarnBernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix
Kevin Magnussen var hverken tilfreds med farten, holdets dækstrategi og de manglende opgraderinger af Haas-bilen efter søndagens placering som nummer 17 i Formel 1-grandprixet i Ungarn.

"Jeg har det ikke ret godt med resultaterne. Det var en skuffende dag for os. Jeg havde ingen fart på de hårde dæk, og jeg havde to lange perioder på de hårde dæk."

"Vi skulle nok have været på en strategi med tre pitstop. Vi forsøger altid at lære noget fra hvert løb, og vi skal forsøge at gøre noget anderledes i Belgien," siger Magnussen til holdets hjemmeside.

Til trods for de skuffende resultater langt fra pointene bevarer danskeren roen og kigger frem mod det næste løb i Belgien, der afvikles i næste weekend.

"Det er vigtigt at være tålmodig på dette stadie og vente på nogle opgraderinger. Vi skal holde hovedet koldt og kigge frem mod det næste løb," lyder det fra Magnussen.

Holdkammeraten Nico Hülkenberg blev nummer 14, mens Red Bulls Max Verstappen vandt.

Dermed var det endnu et løb til glemmebogen for Haas-teamchef Günther Steiner, der varsler snarlige ændringer og forbedringer af bilen.

"Det var et vanskeligt løb. Men jeg synes, at vi fik det bedste ud af det, vi havde at gøre med."

"I øjeblikket er det, hvad det er for os. Vi kan ikke gøre noget anderledes, men vi skal blive ved med at arbejde på bilen og løse vores problemer."

"Mange andre øger farten, men lige nu er vi ikke i stand til det. Men vi arbejder på det," lover Steiner.