Presset Holger Rune slår sig i fransk semifinale

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Presset Holger Rune slår sig i fransk semifinale

Holger Rune er videre til semien efter en tæt, tæt kap mod Gregoire Barrere
Holger Rune er videre til semien efter en tæt, tæt kap mod Gregoire BarrereChristian Falck Wolff/Ritzau Scanpix
Gregoire Barrere ligger et godt stykke under Holger Rune på verdensranglisten.

Men danskeren måtte alligevel på hårdt arbejde for at slå franskmanden, da de to mødtes i kvartfinalen i ATP-turneringen i Montpellier fredag aften.

Rune vandt 7-6 (7-2), 7-6 (7-5) og skal altså nu spille semifinale. Her venter vinderen af et opgør mellem Borna Coric og Maxime Cressy.

Holger Rune er nummer ni på verdensranglisten og topseedet i den franske turnering, der formelt hedder Open Sud de France og rangerer på laveste niveau på ATP Tour.

Rune var usædvanligt uskarp fra kampens start fredag. Danskeren sendte mange bolde i nettet og ud af banen, og det udnyttede en velspillende Barrere, der er nummer 75 på verdensranglisten, i fjerde parti til at bryde til 3-1.

Der gik dog ikke længe, før Rune fik gjort skaden god igen. Danskeren virkede trods frustrationer til at komme op i gear, og efter et langt parti fik han brudt Barrere og reduceret til 3-4.

Ved 4-4 spillede Rune sig til flere breakmuligheder, men Barrere holdt stand. Sættet endte i tiebreak, og her var Rune overlegen med en sejr på 7-2.

I andet sæt skiftedes de to spillere til at holde serv uden ret meget besvær. Ved 1-1 måtte Rune ganske vist afværge to franske breakmuligheder, men efterfølgende havde danskeren ikke problemer i eget udlæg.

Det havde Barrere heller ikke, og så skulle endnu et sæt afgøres i en tiebreak.

Rune startede med at komme bagud 0-1 i egen serv, men vandt så tre point i træk.

Det begyndte at lugte af en dansk sejr, men symptomatisk for kampen fik Rune ikke noget foræret.

Barrere kæmpede sig på 4-4. Det blev også 5-5, men derfra fik Rune lukket kampen.