Viktor Axelsen er kvartfinaleklar i Malaysia efter ensidig affære

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Viktor Axelsen er kvartfinaleklar i Malaysia efter ensidig affære

Viktor Axelsen er kvartfinaleklar i Malaysia efter ensidig affære
Viktor Axelsen er kvartfinaleklar i Malaysia efter ensidig affæreProfimedia
Danske Viktor Axelsen spillede sig torsdag videre fra anden runde i Super 500-turneringen Malaysia Masters efter en sejr på 21-18, 21-13 over Panitchaphon Teeraratsakul fra Thailand.

Dermed er den danske verdensetter kvartfinaleklar i turneringen, han en gang tidligere har vundet. Det var i 2020.

De to spillere fulgtes ad til 5-5 i første sæt, men derfra overtog Axelsen kampen, der blev en ensidig affære.

Danskeren skulle dog lige bruge tre sætbolde, før det første sæt kom i hus.

I andet sæt fortsatte Axelsen den overlegne stil, og det var tydeligt, at danskeren hele tiden var et niveau over thailandske Teeraratsakul.

Efter mindre end tre kvarters badminton udnyttede Axelsen sin første matchbold og spillede sig videre i turneringen.

Tidligere torsdag spillede herredoublen med Rasmus Kjær og Frederik Søgaard sig ligeledes videre i turneringen, da parret slog to koreanere 21-16, 21-18.

Samme succes havde mixeddoublen med Alexandra Bøje og Mathias Christiansen, der gjorde kort proces med en sejr i to sæt, 21-10, 21-15, over et malaysisk par.

Den anden mixeddouble med Mads Vestergaard og Christine Busch havde dog ikke samme vind i sejlene. De to danskere tabte i to sæt til et indonesisk par.