Plaffeministeren får kort kontrakt i FC Fredericia

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Plaffeministeren får kort kontrakt i FC Fredericia
Ronnie Schwartz skal forsøge at få nettet til at blafre i Fredericia.
Ronnie Schwartz skal forsøge at få nettet til at blafre i Fredericia.JUSTIN SETTERFIELD/GETTY IMAGES EUROPE/Getty Images via AFP
FC Fredericia har gang i en flot sæson, og nu har de hentet en rutineret angriber til klubben for resten af sæsonen. Ronnie Schwartz skal nemlig have hjemmebane på Monjasa Park frem til sommerferien.

Ronnie Schwartz kommer igen til at slå sine folder i den danske 1. Division. Den tidligere Superliga-topscorer har efterhånden tørnet ud for en hel del klubber i både Danmark og udlandet.

I sommeren 2023 sagde Hobro farvel til Ronnie Schwartz, som var kommet til klubben mindre end et halvt år forinden. Det blev da også kun til lige omkring 160 minutter i den nordjyske klub i løbet af foråret 2023. Han har ikke haft nogen klub, siden han forlod Hobro.

Nu er den 34-årige angriber med det ikoniske kælenavn 'Plaffeministeren' så igen at finde i den næstbedste danske række. FC Fredericia har nemlig skrevet kontrakt med angriberen for resten af sæsonen, og han skal hjælpe holdet i de kommende ti oprykningskampe og i pokalsemifinalen mod Silkeborg.

Det er ikke for sjov, at Ronnie Schwartz har fået kælenavnet plaffeministeren. Hans direkte stil og målnæse gjorde ham blandt andet til topscorer i Superligaen i 2019/2020-sæsonen. 

Schwartz har blandt andet spillet for AaB, Randers FC, Brøndby, Esbjerg, Silkeborg og FC Midtjylland.