Norsk profil kaster favoritværdigheden over til Danmark – danskerne er uenige

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Norsk profil kaster favoritværdigheden over til Danmark – danskerne er uenige
Nora Mørk i EM-semifinalen mod Frankrig.
Nora Mørk i EM-semifinalen mod Frankrig.Profimedia
Den norske stjerne Nora Mørk smider rollen som favorit til finalen over til Danmark, men det giver de danske spillere ikke meget for.

Søndag aften står den på EM-finale mellem Danmark og Norge. Det er første gang siden 2004, at Danmark står i en stor finale, mens Norge har stået i dem regelmæssigt de seneste mange år. Selvom Norge endda også er regerende mestre i både VM- og EM-sammenhæng, så sagde Nora Mørk ifølge det norske medie VG, at Danmark må se sig selv som favoritter.

Danmark har slået Norge tidligere ved slutrunden, men Norge, der bankede Frankrig med 28-20 i semifinalen, må dog stadig regnes som favoritter. Danske Louise Burgaard giver i hvert fald ikke meget for Nora Mørks udmelding.

”Der tager hun nok lidt fejl. Det er trods alt hende, der har stået i mange finaler i de seneste 10–12 år, mens det er vores første. Erfaring betyder rigtig meget, og det bliver man nødt til at tage med i beregningen, når man snakker om, hvem der er favorit.”, fortæller Louise Burgaard ifølge VG.

Heller ikke Sandra Toft er enig i Nora Mørks udmelding om favoritværdigheden.

”Det er Norge. De har spillet tusinde finaler. Vi har spillet nul. Det har betydning”, siger Sandra Toft.

Det er et norsk hold, der er vant til at stå i de store finaler, men Nora Mørk mener, at det er det hold, som rammer dagen, der vinder.

”Jeg synes, det er helt åbent. Det bliver dem, der er bedst på dagen, som vinder, så må vi håbe, det er os, men Danmark har vist, at de fortjener at være i finalen”, siger Nora Mørk.

Den norske Viaplay-ekspert Ole Erevik har spekuleret i, om det kunne være et taktisk udspil fra Nora Mørk at lægge favoritværdigheden over på danskerne. Det spurgte VG den norske stjerne om:

”De er vant til at smide den over på os, så nu kan de få lidt tilbage”, siger Nora Mørk ifølge VG.

Finalen mellem de nordiske rivaler spilles klokken 20:30 søndag aften.