De danske spillere skubber favoritværdigheden over til nordmændene

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
De danske spillere skubber favoritværdigheden over til nordmændene
De danske spillere skubber favoritværdigheden over til nordmændene
De danske spillere skubber favoritværdigheden over til nordmændeneProfimedia
Mens landstræneren for de danske håndboldkvinder, Jesper Jensen, slet ikke spekulerer i favoritroller til søndagens EM-finale mod Norge, så vil hans spillere gerne udråbe nordmændene til favoritter.

Det danske kvindelandshold har efter en uheldig start på slutrunden kæmpet sig hele vejen til EM-finalen. Danmark har tidligere i slået søndagens finalemodstander fra Norge, men flere danske spillere vil alligevel mene, at normændene er favoritter.

"Jeg synes, de er klare favoritter, fordi mange af deres spillere har stået i de her situationer før. Det har vi ikke", lyder det fra Trine Østergaard.

Norge har været deltager i fire ud af de seks seneste VM-finaler, hvor det er blevet til triumf i tre af dem, blandt andet ved VM sidste år.

Statistikken er endnu vildere ved EM, hvor Norge nu er klar til sin 10. finale ved de seneste 11 EM-slutrunder. Syv af de seneste ti finaler har resulteret i guld.

Trine Østergaard vil på ingen måde afskrive de danske chancer efter gruppesejren i onsdags over netop Norge, men hun mener omvendt heller ikke, der kan være tvivl om, at Norge må påtage sig favoritværdigheden i finalen.

"Norge er mere rutineret i de her kampe, end vi er, så vi er klart underdogs i den kamp", siger Østergaard.

"Men vi har en god mavefornemmelse. Vi slog dem i sidste kamp, og vi føler, vi har redskaberne til at kunne gå ind og præstere i en finale mod Norge."

Netop sejren i onsdags, hvor Danmark tog førstepladsen i mellemrundegruppen for næsen af Norge, har givet mere tro på, at holdet kan tage guldet.

"Nu ved vi, at vi kan slå dem, men det bliver benhårdt, for de har været her mange gange, og de ved, hvordan man skal spille sådan nogle kampe", siger Anne Mette Hansen.

"Vi kan gå ind uden pres og spille helt frit. Vi skal bare gøre det så hårdt som muligt."

Finalen mellem de to nordiske rivaler spilles søndag klokken 20.30 i Ljubljana.