NBA-stjerne Kyrie Irving forlader Brooklyn Nets og tager til Dallas Mavericks

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

NBA-stjerne Kyrie Irving forlader Brooklyn Nets og tager til Dallas Mavericks

NBA-stjerne Kyrie Irving forlader Brooklyn Nets og tager til Dallas Mavericks
NBA-stjerne Kyrie Irving forlader Brooklyn Nets og tager til Dallas MavericksMADDIE MEYER/GETTY IMAGES NORTH AMERICA/Getty Images via AFP
En af de bedste NBA-spillere skifter klub efter eget ønske. Kyrie Irving skifter blandt andet klub, da han har været omdrejningspunkt i forskellige kontroversielle sager.

Dallas Mavericks har hentet basketballstjernen Kyrie Irving hos Brooklyn Nets i en byttehandel, der sender to spillere den anden vej.

Det blev bekræftet af klubberne natten til tirsdag.

Kyrie Irving bad selv om at få lov til at skifte klub for et par dage siden, og den anmodning kommer efter flere sæsoner i Brooklyn Nets med kontroversielle sager.

Den seneste sag fra november handlede om, at Kyrie Irving havde delt et link til en film, der er blevet kritiseret for at være antisemitisk.

Det fik sportstøjsgiganten Nike til at stoppe samarbejdet med Kyrie Irving, og han fik otte spilledages karantæne af Brooklyn Nets.

Klubben mente ikke, at han i tilstrækkelig grad lagde afstand til dokumentaren "Hebrews to Negroes: Wake up Black America", som han på sociale medier havde delt.

Irving har flere gange udtalt sig om sagen og undskyldt for at have medvirket til at dele en film, som indeholder "falske antisemitiske budskaber". Men undskyldningen var ikke nok.

I sidste sæson skabte Kyrie Irving også ballade, da coronapandemien rasede, og han nægtede at lade sig vaccinere.

Det betød, at han på grund af coronarestriktioner i lang tid var udelukket fra at spille kampe i flere amerikanske delstater. Han kunne blandt andet ikke spille hjemme i Brooklyn i næsten hele sidste sæson.

Ud over Kyrie Irving skifter også Brooklyn Nets-spilleren Markieff Morris. Dallas Mavericks sender Spencer Dinwiddie og Dorian Finney-Smith den anden vej.

Desuden har Brooklyn Nets sikret sig nogle af Dallas Mavericks' valg i den årlige NBA-draft i fremtiden.

I denne sæson har Kyrie Irving i gennemsnit scoret 27,1 point per kamp for Brooklyn Nets, hvor han har spillet 143 kampe siden sommeren 2019.

Kyrie Irving får trøje nummer 2 i Dallas Mavericks, hvor han bliver holdkammerat med superstjernen Luka Doncic.