Murray går i rette med journalist: Jeg giver ikke op

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Murray går i rette med journalist: Jeg giver ikke op

Murray går i rette med journalist: Jeg giver ikke op
Murray går i rette med journalist: Jeg giver ikke opProfimedia
Den skotske tennisstjerne Andy Murray har ikke tænkt sig at kaste håndklædet, selv om han i øjeblikket springer fra nederlag til nederlag.

Tirsdag tabte den 36-årige fighter igen i første runde, hvilket fik den skotske BBC-reporter Kheredine Idessane til at skrive en klumme, hvor han antyder, at den tidligere verdensetter er i gang med at plette sit renommé og i stedet bør indstille karrieren.

Det faldt Murray for brystet. Han røg selv til tasterne på det sociale medie X, hvor han forsvarer sit forsøg på at nå tilbage til toppen efter flere langvarige skader.

"Pletter mit renommé? Undskyld mig lige. Jeg er et frygteligt sted lige nu, det vil jeg give dig. De fleste mennesker ville give op i min situation. Men jeg er ikke som de fleste mennesker, og mit sind fungerer anderledes".

https://x.com/andy_murray/status/1752416171511476557?s=20

"Jeg giver ikke op. Jeg bliver ved med at kæmpe og arbejde for, at jeg kan levere de præstationer, jeg ved, jeg er i stand til", lyder det fra Andy Murray på X.

Hans seneste nederlag i rækken var ved ATP-turneringen i Montpellier mod franske Benoît Paire, der rangerer som nummer 112 i verden og primært deltager i Challenger-turneringer, niveauet under ATP Touren.

Før det tabte Murray 0-3 i sæt i første runde af Australian Open, og forinden tabte han sin første kamp i Brisbane.

For en række år siden spillede Murray på et niveau, hvor han kunne udfordre spillere som Novak Djokovic, Rafael Nadal og Roger Federer. Faktisk lå Murray nummer et i verden i 2016.

Murray vandt Wimbledon i 2013 og 2016 og US Open i 2012.

Titler som disse vil man aldrig kunne tage fra Murray, mener den tidligere topspiller Andy Roddick, der nu fungerer som tennisekspert.

Amerikaneren mener, at ingen skal diktere, hvornår Murray bør stoppe.

"Det er en dum artikel. Du kan ikke tage legendariske resultater væk. Præstationerne lever for evigt", lyder det fra Roddick på X.