Marokkansk selskab flyver 30 fly med fodboldfans til VM-semifinale i Qatar

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Marokkansk selskab flyver 30 fly med fodboldfans til VM-semifinale i Qatar

Marokkansk selskab flyver 30 fly med fodboldfans til VM-semifinale i Qatar
Marokkansk selskab flyver 30 fly med fodboldfans til VM-semifinale i QatarKirill Kudryavtsev/AFP
VM-slutrundens helt store overraskelse må siges at være Marokko. Det nordafrikanske land har med en fantastisk vindermentalitet og dygtig defensiv organisation formået at komme i semifinalen, hvor de skal møde Frankrig. Nu tyder det på, at de marokkanske spillere kan se frem til endnu mere opbakning på lægterne.

Det nationale marokkanske luftfartsselskab Royal Air Maroc vil sikre 30 særafgange med fodboldfans fra Marokko til Qatar, så de kan se Marokkos semifinalekamp mod Frankrig ved VM i fodbold onsdag.

Det oplyser flyselskabet mandag.

Flyene afgår fra Casablanca i Marokko til Doha i Qatar tirsdag og onsdag, oplyser luftfartsselskabet.

Marokko er det første afrikanske fodboldlandshold nogensinde, der har kvalificeret sig til en semifinale ved VM.

Flybilletterne er til salg for en særlig god pris, oplyses det. Hvor meget billetterne kommer til at koste, oplyses ikke.

Der er allerede flere tusinde marokkanske fans i Qatar, og de 30 ekstra fly vil formentlig betyde, at endnu flere fans vil være til stede, når Marokko onsdag møder de regerende franske verdensmestre i semifinalen.

Marokko kvalificerede sig til semifinalen efter en sejr på 1-0 over Portugal lørdag.

Den sejr fik store menneskemængder til at samle sig i Casablancas gader.

Kvalificeret! Kvalificeret!", råbte folk i kor.

Og på tværs af den arabiske verden og flere steder i Europa var der store festligheder, da det stod klart, at Marokko ville blive det første afrikanske land, der når en semifinale ved VM.

I Paris samledes folk eksempelvis på den verdensberømte boulevard Champs-Élysées. Det er også her, at Frankrig har fejret sine VM-triumfer.

Her eksploderede menneskemængden i en glædesrus ved slutfløjtet.

Efterfølgende udviklede der sig dog uroligheder, og fransk politi affyrede tåregas. Mindst 74 personer blev anholdt i forbindelse med urolighederne, skriver den franske avis Le Parisien.