Marokkansk landstræner forventer støtte fra millioner: "Mange mennesker vil bede for os"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Marokkansk landstræner forventer støtte fra millioner: "Mange mennesker vil bede for os"

Walid Regragui har endnu kun stået i spidsen for Marokko i syv kampe. Han har endnu ikke tabt.
Walid Regragui har endnu kun stået i spidsen for Marokko i syv kampe. Han har endnu ikke tabt.Manan Vatsyayana/AFP
Marokko er den største overraskelse, der fandt vej til VM's kvartfinaler. Sejren i ottendedelsfinalen over Spanien efter straffesparkskonkurrence skabte stor marokkansk eufori.

Lørdag gælder det så Portugal i kvartfinalen, og holdet har fået mod på mere, fortæller landstræner Walid Regragui.

"Det er dejligt at se, at folk er glade, men vi er her for at vinde den næste kamp."

"Vi har allerede nået meget, men vi vil ikke hvile på laurbærrene. Vi er ikke tilfredse med, hvor langt vi er nået," siger Regragui ifølge nyhedsbureauet dpa.

Marokko er det fjerde afrikanske land, der når frem til en VM-kvartfinale, men endnu er intet land fra kontinentet nået frem til semifinalen.

Kvartfinalen blev endestationen for Cameroun i 1990, og det samme skete for Senegal og Ghana i henholdsvis 2002 og 2010.

"Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at skabe en overraskelse. Vi vil gerne længere ind i historiebøgerne," understreger Regragui, der tror på stor afrikansk og arabisk støtte.

"Mange mennesker vil bede for os."

Marokkos træner anerkender dog Portugals favoritværdighed. Portugal spillede drømmefodbold i ottendedelsfinalen, hvor Schweiz blev slået 6-1.

"De har ambitioner om at vinde titlen, ligesom Spanien havde det. Vi er underdogs," siger Walid Regragui.

Kampen begynder klokken 16 dansk tid. Lørdagens anden semifinalen mellem Frankrig og England har kickoff kl. 20.