Vingegaard skifter navn på trøjen: Supermarked udskiftes med cykeludlejning

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Vingegaard skifter navn på trøjen: Supermarked udskiftes med cykeludlejning
Lease a Bike skal skrives med større typer næste år
Lease a Bike skal skrives med større typer næste årProfimedia
Fra den kommende sæson skal Jonas Vingegaard ikke længere køre for Team Jumbo-Visma.

Det betyder dog ikke, at den danske Tour de France-vinder skifter arbejdsgiver. Hans hold gennemgår blot en navneforandring og kommer fra og med nytår til at kalde sig Team Visma-Lease a Bike.

Det skriver Jumbo-Visma i en pressemeddelelse.

"Vi er glade for at bekræfte vores nye aftaler med Visma og Lease a Bike - to stærke, internationale virksomheder, som vi allerede har et fremragende forhold til", siger holdets administrerende direktør, Richard Plugge, i pressemeddelelsen.

"Disse partnerskaber er endnu et skridt fremad og sikrer, at vi har ressourcerne til at udvikle holdet yderligere og blive endnu bedre", lyder det.

Jumbo-Visma har haft stor succes i de senere år. I den forgangne sæson vandt holdet blandt andet alle tre grand tours. Primoz Roglic triumferede i Giro d'Italia, Jonas Vingegaard genvandt Tour de France, mens Sepp Kuss tog sig af Vuelta a España.

Det hollandske hold har heddet Jumbo-Visma siden 2019. Inden da kørte det under navnet Team LottoNL-Jumbo.