Dobbelt danmarksmester får debut i Giro d'Italia sammen med Tobias Lund

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dobbelt danmarksmester får debut i Giro d'Italia sammen med Tobias Lund

Dobbelt danmarksmester får debut i Giro d'Italia
Dobbelt danmarksmester får debut i Giro d'ItaliaProfimedia
Når etapeløbet Giro d'Italia begynder på lørdag, er der minimum to danske debutanter i feltet.

Mandag udtog DSM den formstærke Tobias Lund Andresen, og nu står det klart, at også Alexander Kamp fra det schweiziske Tudor-hold skal køre den italienske rundtur for første gang.

30-årige Kamp, der vandt DM på landevej i både 2016 og 2022, bliver del af et mandskab, der skal forsøge at vinde etaper i Italien.

Tudor er ejet af den tidligere verdensstjerne Fabian Cancellara og har status af Pro Team - det næsthøjeste niveau i holdhierarkiet.

Holdet stiller med Matteo Trentin som den mest prominente rytter, men har også andre kendte ansigter som Alberto Dainese og Michael Storer med til Giroen.

"Vi tror på, at dette hold giver os de bedste muligheder i jagten på etapesejre," siger holdejer Fabian Cancellara i en pressemeddelelse.

Med Andresen og Kamp er to danskere officielt udtaget. Men der kommer formentlig flere på listen, inden starten går i Venaria Reale på lørdag.