Er det en joke? Delte meninger hos ryttere efter markant ændring i Paris-Roubaix

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Er det en joke? Delte meninger hos ryttere efter markant ændring i Paris-Roubaix
Rytterfeltet er delte ovenpå tilføjelse af chikane inden indkørsel til Arenberg-skoven
Rytterfeltet er delte ovenpå tilføjelse af chikane inden indkørsel til Arenberg-skovenProfimedia
I dette års udgave af Paris-Roubaix, skal rytterne slå en lille sløjfe inden det mytiske stykke, i håbet om at undgå alvorlige styrt på de farlige brosten.

Som fortalt på Flashscore i går, venter der rytterne i Paris-Roubaix en lidt alternativ indgang til Arenbergskoven. Løbsarrangørerne har lavet en chikane inden det legendariske brostensstykke, i håbet om at undgå voldsomme styrt i høj hastighed. Du kan læse hele historien her.

Det har nu fået løbets helt store favorit, hollænderen Mathieu Van der Poel, der stiller et retorisk spørgsmål på sin profile på X.

”Er det her en joke?”, spørger Van der Poel, der i weekenden vandt Flandern Rundt, ligeom han vandt sidste års udgave af netop Paris-Roubaix.

Mens Mathieu Van der Poel ikke er stor fan af det nye tiltag, vækker det omvendt stor begejstring hos en anden hollænder. Mesteren fra 2022 Dylan van Baarle giver sit besyv med i debatten på sin X-profil.

Netop van Baarle styrtede sidste år i netop Arenberg-skoven, og måtte efterfølgende udgå af løbet.

Van Baarle får opbakning fra sin chef Richard Plugge, der er direktør for Team Visma | Lease a Bike, der også har danske Jonas Vingegaard på holdet.

En anden rytter der hilser initiativet velkommen, er den erfarne nordmand Alexander Kristoff.

"Der bliver kaos alligevel. Men vi skal ikke vælte på brostenene, nu kan vi hellere styrte ind i hegnet, eller ned på asfalten. Jeg tror faktisk, det bliver mere sikkert med den chikane. Alle skal sætte farten ned, men der skal nok blive en hård kamp om at komme først ind. Nu undgår man i det mindste af det bliver med 70 km/t”, lyder det fra Kristoff til det norske medie NRK.

Paris-Roubaix bliver kørt på søndag.