Kræfterne slap op for Mads Pedersen: Jeg havde ikke de nødvendige watt op ad stigningerne

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kræfterne slap op for Mads Pedersen: Jeg havde ikke de nødvendige watt op ad stigningerne

Van der Poel efter triumf: Et af de hårdeste løb i mit liv
Van der Poel efter triumf: Et af de hårdeste løb i mit livAFP
For tredje gang i karrieren kunne hollandske Mathieu van der Poel (Alpecin) køre først over stregen i det belgiske endagsløb Flandern Rundt, der er et af cykelsportens fem monumenter.

43 kilometer fra mål gjorde den hollandske verdensmester søndag eftermiddag forskellen og kørte derfra solo til mål i Oudenaarde.

"Jeg vinder Flandern Rundt i VM-trøjen, og det er en drøm, der er gået i opfyldelse. Jeg skal lige lade det synke ind", siger van der Poel i vinderinterviewet.

Hollænderen kalder løbet for "et af de hårdeste i mit liv".

"Jeg var helt færdig med ti kilometer til mål, og jeg lukkede øjnene og fokuserede på at komme så hurtigt i mål som muligt", siger van der Poel, der mener, at han allerede nu har haft en succesfuld sæson.

Sejren er den anden i sæsonen til Alpecin-rytteren, der vandt E3 Saxo Classic, mens det blev til en andenplads i sidste uges Gent-Wevelgem, der blev vundet af danske Mads Pedersen (Trek).

Danskeren, der onsdag var involveret i et styrt i optaktsløbet Dwars door Vlaanderen, angreb flere gange langt ude fra.

I den afgørende finale slap kræfterne op for Mads Pedersen, der endte som nummer 22.

"På stigningerne kunne jeg ikke køre de 5-700 watt, jeg skal, når vi kører opad. Jeg håbede, at vi kunne sejle afsted og få lidt mere tid. At køre mere steady kunne jeg godt, men på stigningerne var den der ikke", siger Mads Pedersen til TV 2 Sport.

Danskeren er dog ikke bekymret for, om onsdagens styrt også vil påvirke næste weekend, hvor det andet brotensmonument, Paris-Roubaix, venter.

"Jeg har ikke været nervøs for Roubaix på noget tidspunkt. Jeg har en uge til at komme ovenpå, og det skal jeg nok nå. Det har været en god og fornuftig dag, hvis vi tager Roubaix med i ligningen", lyder det fra danskeren.