I ny og næ laver cykelhold stunts med deres navn eller tøj. Søndag hed Alpecin-Deceuninck således Alpecin-Elegant, og elegant så det i sandhed ud, da Mathieu van der Poel efter 256 grusomme kilometer i det nordøstlige Frankrig kørte alene i mål.

Alene ind på velodromen i Roubaix, i ensom majestæt, et halvt minut foran de to nærmeste forfølgere, hvoraf den ene sågar var en holdkammerat.

100 kilometer forinden havde Jumbo-Visma og van der Poels evige rival, Wout van Aert, splittet feltet ad på pavéen mellem Haveluy og Waller, og blandt de få, der formåede at sætte sig på hjul af det hollandske superhold var netop Mathieu van der Poel.

Og 85 kilometer senere var det så van der Poel selv, der ødelagde konkurrenterne på dagens tredje og sidste femstjernede sektor, og således kunne den 28-årige hollænder tage karrierens tredje monument ud af fem mulige, da han tidligere har vundet både Flandern Rundt og i år også Milano-Sanremo – og andenpladsen tog holdkammerat Jasper Philipsen sig altså af, da han slog Wout van Aert i spurten på velodromen.

Uheldig franskmand skabte løbet

Selvom Alpecin-Elegant altså endte med at sætte sig tungt på løbet, var det som sagt faktisk Jumbo-Visma der i første omgang eksploderede løbet. For både Christophe Laporte og Wout van Aert kom således afsted, men førstnævnte, der har set uhyggeligt stærk ud i denne sæson, var uheldig.

På dagens første femstjernede sektor, den altid afgørende og betydningsfulde Trouée d'Arenberg, punkterede Christophe Laporte nemlig, ligesom flere andre, herunder canadiske Derek Gee og estiske Madis Mihkels, der begge havde været i udbrud, gjorde det.

Franskmanden blev dermed sat langt tilbage, og det udnyttede Mathieu van der Poel til sin fordel. Først satte hollænderen tempoet ned, så holdkammeraterne Jasper Philipsen og Gianni Vermeersch kunne komme op, og så accelererede de ellers igen, således at Laporte ikke kunne lukke hullet.

Pludselig sad Wout van Aert, og resten af de forreste, altså isoleret med hele tre Alpecin-Elegant ryttere, og derfra dominerede det belgiske mandskab i den forreste gruppe, hvor også danske Mads Pedersen og tyske John Degenkolb, der i 2015 vandt løbet, sad.

Angrebsivrig vinder og uheldig tysker

Med omtrent 50 kilometer tilbage åbnede Mathieu van der Poel for alvor finalen. Først satte hollænderen pres på i løbet af den firestjernede pavé mellem Auchy-lez-Orchies og Bersée, og derefter forsøgte han sig igen med et angreb på Mons-en-Pévèle.

Han kunne dog ikke ryste andet end resterne fra morgenens udbrud af sig, men han fik ikke desto mindre mørnet konkurrenterne med sine mange accelerationer.

Og på Carrefour de l'Arbre, dagens sidste femstjernede sektor, satte van der Poel så sit slangehug ind. Eller han forsøgte da i det mindste. For lige præcis samtidig som hollænderen gik indenom holdkammerat Jasper Philipsen, forsøgte John Degenkolb at gøre det samme. Tyskeren kunne ikke gøre andet end at køre i græsset, hvor han styrtede.

Det udnyttede Wout van Aert til at rykke, men Mathieu van der Poel fik hurtigt lukket. Da hollænderen igen angreb på pavéens afsluttende hundrede meter, gik det galt for Wout van Aert, der blev ramt af en punktering.

Bedste danske resultat i 127 år

Mathieu van der Poel var væk, fløjet, kørt. Selv ikke et samarbejde mellem tre dieselmotorer som italienske Filippo Ganna, schweiziske Stefan Küng og føromtalte Wout van Aert kunne hale hollænderen ind.

Til gengæld kunne Mads Pedersen følge med, da Wout van Aert satte tempo på og parkerede både Ganna og Küng, men da belgieren rejste sig og stak af med få kilometer tilbage, må danskeren strække gevær.

Ikke desto mindre fik Mads Pedersen kørt sig ind på en ekstremt fornem fjerdeplads, sin absolut bedste præstation i Paris-Roubaix – og samtidig også den bedste danske præstation siden løbets allerførste udgave i 1896, hvor Charles Meyer blev nummer to.

Fjerdepladsen markerer samtidig afslutningen på en stærk klassikerkampagne, hvor den 27-årige tidligere verdensmester er sluttet i top-seks i samtlige af sæsonens hidtil tre monumenter: En sjetteplads i Milano-Sanremo, en tredjeplads i Flandern Rundt og denne søndag altså en fjerdeplads i Paris-Roubaix.

Skidt dag på kontoret for Asgreen og Co.

Mens det altså gik flot for ét danskerhold, så gik det straks værre for et andet. For Patrick Lefevre og resten af Soudal-Quick Step blev søndagens Paris-Roubaix nemlig endnu et trælst bekendtskab, præcis som de fleste forårsklassikere hidtil har været for det ellers stærke belgiske mandskab, der endnu har en endagssejr til gode på World Tour-niveau i denne sæson.

Allerede dagens allerførste pavé, fra Troisville til Inchy, gik det galt for holdet, da den danske profil og dygtige klassikerrytter, Kasper Asgreen, punkterede og derfor tabte enormt meget terræn, som han brugte længe på at genvinde.

Ikke længe efter måtte italienske Davide Ballerini udgå, mens den stærke franskmand Florian Sénéchal fik sin første af flere defekter på den firestjernede pavé mellem Quiévy og Saint-Python.

Toppen på den uskønne og mislykkede kransekage kom på Trouée d'Arenberg, da et større styrt sendte blandt andet Kasper Asgreen i jorden, mens også seneste års vinder Dylan van Baarle og det britiske håb Fred Wright væltede. Også for den tidligere vinder af løbet, Peter Sagan, blev det et kedeligt farvel. Slovakken der indstiller karrieren efter denne sæson, styrtede nemlig tidligt i løbet og udgik. 

Næstbedste dansker efter Mads Pedersen blev UAE Team Emirates' stærke Mikkel Bjerg, der kom i mål med et større hovedfelt, hvor også norske Alexander Kristoff sad og vandt spurten, der kastede en 15.-plads af sig.

Nu venter de kuperede Ardennerklassikere, der kickstartes onsdag med De Brabantse Pijl, inden de tre store Ardennerklassikere venter i Amstel Gold Race, La Flèche Wallone og Liège-Bastogne-Liège. Sidstnævnte blev i 2019 vundet af Jakob Fuglsang, der dog går glip af årets udgave efter en infektion i sin ene testikel.