Belgier besejrer Giroens sprinterkonge for anden gang

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Belgier besejrer Giroens sprinterkonge for anden gang

Belgier besejrer Giroens sprinterkonge for anden gang
Belgier besejrer Giroens sprinterkonge for anden gangProfimedia
Den italienske Trek-rytter Jonathan Milan har flest gange vist sig som den stærkeste i massespurterne i årets Giro d'Italia med tre etapesejre.

Men belgiske Tim Merlier (Quick-Step) vandt 18. etape og er nu oppe på to sejre i årets italienske rundtur.

Torsdagens etape på 178 kilometer fra Fiera di Primiero til Padova var på forhånd udset til at blive en sprinteretape, og det blev en tæt en af slagsen.

Efter et sving kort efter den sidste kilometer kom sprinterne ind på en bred opløbsstrækning.

Men Milan blev fanget lidt for langt tilbage og uden det sædvanlige Trek-tog, og det udnyttede Merlier til fulde.

Milan kom stærkt på de sidste meter, men det var ikke nok til at slå Merlier, og italieneren måtte tage til takke med andenpladsen. Kaden Groves blev treer.