Få cykelløb har formået at tryllebinde entusiastiske observatører af sporten på de to hjul i samme grad som den flamske brostensklassiker Ronde van Vlaanderen, formentlig bedre kendt på danske breddegrader som Flandern Rundt.

Siden løbets opstart for over 100 år siden, har de toppede brostensbakker været genstand for legendariske dueller mellem nogle af sportens allerstørste udøvere, og denne søndag tilføjes så endnu et kapitel, når løbet afvikles for gang nummer 107 i historien.

Senest blev det den hollandske superstjerne Mathieu van der Poel, der løb med sejren i sæsonens andet monument, en betegnelse der dækker over de fem mest prestigefyldte endagsklassikere, og i år er hollænderen igen at regne blandt de allerstørste favoritter.

Men en slovensk multikunstner, der både gør sig på de toppede brosten og i de høje bjerge, har helt bestemt ambitioner om at spolere en gentagelse af van der Poels sejr og forsøge at blive første slovenske vinder af løbet nogensinde.

Historien

Der var egentlig ikke meget pænt at sige om cykelsporten i Belgien, da Léon van den haute i 1913 lagde grundstenen til Flandern Rundt. Det eneste store belgiske løb, Liège-Bastogne-Liège, foregik i den fransktalende del af landet, og rundt om i Belgien lukkede både velodromer og cykelløb.

Løbet blev relativt hurtigt en succes blandt belgiske ryttere, og i starten af 1920erne formåede man sågar at tiltrække en udenlandsk stjerne som schweiziske Heiri Suter, og i 1923 blev Suter den første ikke-belgiske vinder af løbet, efter han i årene op til havde domineret i de schweiziske endagsklassikere.

Mens langt de fleste cykelløb har et hul på listen over vindere i starten af 1940erne, afbrudt som konsekvens af anden verdenskrig, så er det ikke tilfældet for Flandern Rundt, for arrangørerne fik stablet et samarbejde med den tyske besættelsesmagt på benene, et samarbejde der selv i dag er genstand for diskussion og kritik.

Det var netop dette samarbejde, der i 1945 fik Het Volk til at oprette et konkurrerende endagsløb, da de mente, at Flandern Rundt havde været for tætte med nazisterne under besættelsen af Belgien, hvorfor man stiftede Omloop Van Vlaanderen, løbet der i dag kendes som Omloop Het Nieuwsblad, da det belgiske cykelforbund gav arrangørerne af Flandern Rundt medhold i, at Omloop Van Vlaanderen lå for tæt på Ronde van Vlaanderen.

Legendariske dueller

Måske kan de fleste huske nyere tids dueller mellem kæmpestjerne Peter Sagan og den lokale helt Greg van Avermaet, men også tidligere har de brostensbelagte hellingen, flamsk for stigninger, lagt ukurant underlag til nogle episke dueller.

Særligt i løbet af 70erne, hvor Freddy Maertens og Roger De Vlaeminck udkæmpede nogle ekstremt bitre dueller med hinanden, der i 1976 eksempelvis betød, at ingen af de to endte med at konkurrere om sejren. For De Vlaeminck nægtede at hjælpe Maertens, en dygtig sprinter, til sejr, og omvendt var Maertens så fuldt fokuseret på De Vlaeminck, at de to med ganske få kilometer til mål blev hægtet af den femmandsgruppe, de ellers var en del af. I stedet endte Walter Planckaert som vinder, mens De Vlaeminck og Maertens måtte spurte om fjerdepladsen.

Og året efter blev det endnu mere kontroversielt, da først Maertens og efterfølgende De Vlaeminck punkterede, men de to endte altså allerforrest sammen. Igen ville De Vlaeminck ikke trække den noget hurtigere Maertens frem til en sejr, så i stedet endte Maertens med at føre i 70 kilometer, hvorefter De Vlaeminck ikke overraskende vandt spurten. Efterfølgende påstod Maertens, at han var blevet fortalt, at han ville blive diskvalificeret for et ulovligt hjulskifte og efterfølgende var blevet tilbudt 300.000 belgiske francs af De Vlaeminck for at føre til. I sidste ende endte Maertens med at blive testet positiv for doping ligesom Walter Planckaert, der det år blev nummer tre, hvorefter begge blev diskvalificeret.

I nyere tid står duellerne mellem schweiziske Fabian Cancellara og belgiske Tom Boonen som et højdepunkt. De to dominerede brostensklassikerne i en årrække, og begge har for nuværende deres navne indskrevet helt i toppen af listen over fleste sejre i Flandern Rundt, begge med tre sejre, hvilket også Achiel Buysse, Fiorenzo Magni, Eric Leman og Johan Museeuw formåede.

Ruten

I år er Flandern Rundt tilbage i Brugge, hovedstaden i Vestflandern, hvor starten går på Grote Markt. Fra 1998 til 2016 var det netop her at starten gik, før man mellem 2017 og 2022 i stedet brugte Antwerpen som startby.  

Fra den belgiske storby køres der sydpå, gennem blandt andet Zulte, før det første brostensstykke, dog et fladt et af slagsen, rammes i form af Huisepontweg efter cirka 110 kilometer i sadlen. Først efter 135 kilometer går det for alvor løs, når Oude Kwaremont, den længste brostensbelagte hellingen, forceres for første ud af i alt tre gange.

Netop Oude Kwaremont kommer også til at spille en stor rolle i finalen, for når stigningen forceres sidste gang er det med få kilometer til mål, og kort efter venter den grusomt stejle Paterberg.

Også Koppenberg byder på nogle forfærdelige stigningsprocenter, op til 22 procent, og har tidligere været genstand for stor diskussion grundet forfærdelig brostenslægning. I 1984 var der blot to ryttere, der klarede turen op ad Koppenberg på sine cykler, Phil Anderson og Jan Raas, og i mange år var Koppenberg udelukket fra Flandern Rundt.

De danske chancer

Det var også netop her, på Koppenberg, at Jesper Skibby i 1987 fik spoleret sine muligheder for at sejre i Flandern Rundt. Danskeren lå ellers forreste, alene i udbrud, da han væltede op ad den stejle stigning, presset af en følgebil, der efterfølgende kørte over Skibbys cykel, og det var netop denne episode, der førte til udelukkelsen af Koppenberg.

Men danske sejre har der altså været, først med Rolf Sørensens sejr 10 år efter Skibbys uheld, og senest da Kasper Asgreen i 2021 fik knækket Mathieu van der Poel i en lang og sej spurt.

Igen i år må netop Kasper Asgreen være at regne blandt de bedste danske bud, der er i alt otte danskere på startlisten, selvom den 28-årige danskere ikke har haft nogen storartet sæsonstart med en placering som nummer 36 i Milano-Sanremo som sit hidtil bedste resultat.

Det allerbedste danske bud på et topresultat må dog umiddelbart være Trek-Segafredos 27-årige forhenværende verdensmester Mads Pedersen, der både i Gent-Wevelgem og E3 Harelbeke blev nummer fem. Mens Søren Kragh Andersen hos Alpecin-Deceuninck formentlig får en relativt fri rolle, vil han nemlig ikke desto mindre være under Mathieu van der Poel i hierarkiet, hvor Mads Pedersen er allerøverst i Trek-Segafredos ditto.

The usual suspects

Men selvom man som dansker kan gøre sig forhåbninger om et topresultat, så skal man måske ikke gøre sig alt for store forhåbninger om en dansk sejr. Der lader nemlig til at være tre ryttere, som er på sit helt eget niveau.

Det var de tre, der sammen med italienske Filippo Ganna stak af i Milano-Sanremo, sæsonens første monument, og det var de tre, der i E3 Harelbeke – et løb der byder på mange af de samme stigninger og udfordringer som Flandern Rundt, blot i en kortere og mere intens udgave – kom til mål sammen.

Der er naturligvis tale om hollandske Mathieu van der Poel, belgiske Wout van Aert og slovenske Tadej Pogačar, der er de tre helt store forhåndsfavoritterne. Sidstnævnte vil formentlig forsøge sig med aggressive angreb på de stejleste procenter for at forsøge at slippe af med sine to bomstærke konkurrenter, som sloveneren næppe kan slå i en spurt.

Trods Jumbo-Vismas dominans i de største brostensklassikere hidtil, så må Mathieu van der Poel ikke desto mindre siges at være den helt store favorit, for Flandern Rundt er tilsyneladende som nærmest skræddersyet til den hollandske superstjerne. Fire gange har van der Poel være til start i Flandern Rundt, og det er således aldrig blevet til en dårligere placering end en fjerdeplads.

Aldrende belgier drømmer stadig

Han er ikke i nærheden af at være blandt bookmakernes favoritter, men en enkelt rytter, der må nævnes, er 37-årige Greg van Avermaet. For det er formentlig nu eller aldrig for den efterhånden, i sportsregi, aldrende belgier.

Kontrakten hos AG2R Citroën Team udløber efter denne sæson, og resultaterne har ikke ligefrem været prangende for den tidligere olympiske mester og Paris-Roubaix-vinder. Men Avi, som han kaldes, drømmer altså stadig om at sejre i Flandern Rundt, hvor han hele fire gange er sluttet i top-tre, men altså aldrig øverst på podiet.

Selvom belgieren i december nægtede at tale om at hænge cyklen på væggen efter denne sæson, så er spørgsmålet om alderen ikke efterhånden har indhentet belgieren, og søndag kan således meget vel blive sidste gang, Greg van Avermaet kan opleves i Flandern Rundt.

Til gengæld kan man altså formentlig se frem til en del år endnu med vilde dueller mellem Wout van Aert, Mathieu van der Poel og Tadej Pogačar.