Kan være sikret semifinaler før onsdagens møde: Danmark forventer norsk ild uanset hvad

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Kan være sikret semifinaler før onsdagens møde: Danmark forventer norsk ild uanset hvad

Selv hvis Norge booker en plads i semifinalerne mandag, forventer danskerne, at nordmændene vil give den gas i onsdagens kamp mellem Danmark og Norge.
Selv hvis Norge booker en plads i semifinalerne mandag, forventer danskerne, at nordmændene vil give den gas i onsdagens kamp mellem Danmark og Norge.Profimedia
Norge kan allerede mandag sikre sig videre avancement ved kvindernes håndbold-EM, men det vil ifølge flere danske spillere ikke betyde, at nordmændene sparer på kræfterne, når Danmark og Norge onsdag mødes.

Hvis Norge lever op til favoritværdigheden mandag aften mod Slovenien ved EM i kvindehåndbold, så vil de forsvarende europa- og verdensmestre allerede inden kampen mod Danmark onsdag være klar til semifinalerne.

Det er dog ikke noget, som kommer Danmark til gavn, hvis man spørger de danske spillere.

Rivaliseringen mellem de to nordiske lande er så stor, at nordmændene ikke kommer til at nedprioritere kampen trods en sikret semifinale.

"De vil gerne opretholde vores kompleks mod dem. Især hvis de ved, vi kan risikere at møde hinanden senere i turneringen. Så skal de ikke smide noget dumt og give os troen på noget," forudser stregspiller Sarah Iversen.

"Norge kommer ikke til at spare en masse, selv om de er videre. Det gør Norge ikke. De kommer med samme opstilling og med samme tryk i 60 minutter, uanset om de er videre eller ej."

Playmaker Mie Højlund har efterhånden været fast inventar på det danske landshold i en håndfuld år. Det betyder også, at hun har fået sin andel af nederlag til Norge.

Hendes erfaring fortæller hende også, at intet kan fjerne den norske lyst til at dukke Danmark.

"Jeg tror stadig, de vil kæmpe for førstepladsen, og uanset hvad tror jeg aldrig, Norge kommer til at være ligeglade med at vinde mod os," lyder det fra Odense-profilen.

Danmark ligger aktuelt lige med Norge på seks point i toppen af mellemrundegruppen, men nordmændene har spillet en kamp mindre.

De to bedste hold i gruppen går til semifinalerne. Sverige og Slovenien er også stadig i spil til semifinalepladserne.