Danmark skal nyde dage uden kniven for struben inden afgørende kamp onsdag

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark skal nyde dage uden kniven for struben inden afgørende kamp onsdag
Rikke Iversen i aktion i kampen mod Kroatien.
Rikke Iversen i aktion i kampen mod Kroatien.Profimedia
Danmark gav sig selv den sværest mulige vej til EM-succes, da holdet indledte EM i kvindehåndbold med et nederlag i åbningskampen.

Den skæve start mod Slovenien betød, at Danmark har været tvunget til at vinde alle kampe efterfølgende. Et stort pres hver anden dag siden 4. november.

Med sejren over Kroatien lørdag lever Danmarks semifinaledrømme, og først onsdag skal holdet i kamp igen til det formentlig afgørende opgør mod Norge.

Tre dages pause venter. Det er tiltrængt ifølge landstræner Jesper Jensen.

"Det vigtigste er lige at få ro på hovedet. Vi har siden Slovenien-kampen haft kniven for struben og nærmest spillet vind-eller-forsvind-kampe siden. Fysisk er vi ret godt med, men mentalt har der været tryk på", siger han.

"Vi er der, hvor vi skal være, og de næste tre dage har vi mulighed for at få endnu mere ind i holdet, restituere og få nogle gode træninger."

Selv om hviledagene bekommer danskerne godt, så har flere hviledage i træk også den effekt, at den kendte rytme med kamp hver anden dag ændres.

Derfor bliver det også en opgave for danskerne at holde sig inde i en dagligdag, som ikke afviger for meget fra det velkendte.

"Det vigtigste bliver at blive i rytmen på en eller anden måde, selv om det er godt med et lille afbræk og nogle hviledage. Det handler stadig om at fokusere på næste kamp og forberede os, som vi plejer at gøre", lyder det fra Mette Tranborg.

Kampen mod Norge spilles onsdag klokken 20.30. Til den tid vil alle andre kampe i gruppen være afviklet, så Danmark ved, hvad der kræves for at komme i semifinalen.