Veszprem-profiler forventer manddomsprøve i Aalborg: Det bliver en meget hård kamp

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Veszprem-profiler forventer manddomsprøve i Aalborg: Det bliver en meget hård kamp

Sandell om styrkeforholdet mellem Aalborg og Veszprem: Småting der adskiller holdene
Sandell om styrkeforholdet mellem Aalborg og Veszprem: Småting der adskiller holdeneProfimedia
Aalborg er tvunget til sejr onsdag aften, men det stærke ungarske hold Veszprem har bestemt ikke tænkt sig at gøre det let for dem.

Onsdagen byder på en kæmpekamp i Aalborg, når det danske storhold tager imod Telekom Veszprem i Champions League. De to håndboldmastodonter mødes i en direkte duel om en plads i Final4, som afholdes Köln.

I det første opgør lykkedes det for det ungarske mandskab at sikre sig en et-måls sejr på hjemmebane. Aalborg var ellers foran med 17-12 ved pausen, men danskerne kunne altså ikke køre sejren i hus grundet en flot ungarsk anden halvleg.

Den tidligere Aalborg-spiller Lukas Sandell tørner nu ud for Veszprem, og han er sikker på, at det bliver en svær opgave i Nordjylland.

”Jeg forventer en rigtig hård kamp ligesom i det første opgør. Begge hold kan lide at løbe meget, og begge hold har et rigtig godt forsvar. Så det bliver en meget hård kamp mod dem.”

”Vi skal fortsætte med den indstilling og det gode forsvar, vi havde i anden halvleg. Vi prøver at score så mange nemme mål som muligt, da de er ret gode i forsvaret. Jeg tror, det kan blive nøglen for os.” fortæller Lukas Sandell til Veszprems egen hjemmeside.

Det første opgør var voldsomt tæt, og den 27-årige svensker mener da også, at det er et generelt udryk for de to holds niveau.

”Der er ikke den store forskel. Det er to utroligt gode klubber, og det er småting, der adskiller dem.”

”Jeg synes, at den danske liga har et vældigt højt niveau. Den ungarske liga er ikke så stærk som den danske. Jeg trives godt på holdet, hvor vi har mange forskellige nationaliteter – til forskel fra holdet i Aalborg", siger Lukas Sandell til Aalborgs hjemmeside. 

Der er ingen tvivl om, at de to hold kommer til at jagte pladsen i Final4, og onsdag aften handler det især om at finde de små marginaler, der kan afgøre kampen.

I Veszprem spiller også den franske verdensstjerne Ludovic Fabregas og ligesom Lukas Sandell, så mener han også, at Veszprem skal tage præstationen fra anden halvleg i det første opgør med til Aalborg onsdag aften.

”Vi lærte meget af den første kamp. Vi spillede ikke godt i første halvleg, mens Aalborg spillede godt, og Niklas Landin lavede flere redninger i de første minutter. Jeg tror, det var forskellen. Efter pausen kom vi tilbage med en masse intensitet, og vi viste vores ambitioner og vores motivation. Vi vil forsøge at gøre det samme i Danmark. Jeg synes, at anden halvleg var bedre, og det ville være vigtigt at præstere sådan her på udebane. Vi vil arbejde på at blive bedre og vinde kampen. Det er vigtigt, hvis vi vil være med i Fina4.” fortæller Ludovic Fabregas til Veszprems egen hjemmeside.

Kampen mellem Aalborg og Veszprem spilles klokken 18:45, og du kan følge den her.