Landstræner efter sejr: Får stadig brug for point mod Norge

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Landstræner efter sejr: Får stadig brug for point mod Norge

Landstræner Jesper Jensen efter sejr: Får stadig brug for point mod Norge
Landstræner Jesper Jensen efter sejr: Får stadig brug for point mod NorgeProfimedia
Danmarks håndboldkvinder har gjort, hvad der var påkrævet i de to første kampe i mellemrunden ved EM. Ungarn og Kroatien er blevet nedlagt.

Det betyder faktisk, at afhængigt af resultaterne de kommende dage, kan semifinalepladsen være sikret, inden Danmark går på banen mod Norge onsdag i mellemgruppens sidste kamp.

Landstræner Jesper Jensen har dog på ingen måde nogen forventning om, at Kroatien eller Ungarn kan drille Sverige og Slovenien, så den danske plads i slutkampene kan være sikret på forhånd. Tværtimod.

"Jeg tror, at ligegyldigt hvad skal vi ind og have et point mod Norge. Jeg tror ikke, Ungarn slår Slovenien, så vi skal ind og have et point mod Norge", lyder forudsigelsen fra den danske landstræner.

Størrelsen på lørdagens sejr over Kroatien, der endte på 26-17, kommer ikke til at spille nogen rolle, da kroaterne har udspillet deres rolle. Det samme har Ungarn.

"Vi var virkelig godt forberedt" - Tranborg

Det er Slovenien, Sverige, Danmark og Norge, som kæmper om de to semifinalepladser. Selv om Danmark vil kende udfaldet af de øvrige kampe i sidste spillerunde inden kampen mod Norge, så kommer holdet ikke til at kigge meget på det.

"Vi kommer til at vide, hvad der skal til for at komme i semifinalen, så det er fint, men vi fokuserer ikke så meget på det", fortæller højreback Mette Tranborg.

Hun scorede tre mål i opgøret mod Kroatien og bidrog i store dele af kampen til det stærke danske forsvar, som holdt det uortodokse kroatiske angrebsspil i ave.

"Vi var virkelig godt forberedt. Vi vidste, de ville spille lange angreb, tage tempoet ud og forsøge at overraske os med uvante bevægelser. Det var vi klar på hele vejen igennem. Det kom til at se ud, som om de ikke kom med så meget, men de kom med det, vi forventede", siger Tranborg.

Danmark møder Norge onsdag klokken 20.30.