Jesper Jensen efter skuffende åbning på EM: Vi har sat os selv under pres

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Jesper Jensen efter skuffende åbning på EM: Vi har sat os selv under pres

Dansk landstræner efter skuffende åbning på EM: Vi har sat os selv under pres
Dansk landstræner efter skuffende åbning på EM: Vi har sat os selv under presLars Møller
Den danske landstræner Jesper Jensen erkendte, at de danske håndboldkvinder har sat sig selv under pres efter at nederlaget på 26-28 til værterne fra Slovenien.

Tre af de fire hold fra indledende gruppespil går videre til mellemrunden, så det har Danmark fortsat fine muligheder for. Men da pointene hentet i kampene mod de to hold, man går videre sammen med, tages med over i mellemrunden, er Danmarks vej til en semifinaleplads allerede blev markant sværere.

"Nu kommer der mere pres på. Det handler om at jagte point, og dem fik vi ikke nogen med af fra første kamp", siger landstræner Jesper Jensen, som erkender, at det er en bekymring. "Jeg er mest bekymret over de manglende point. Det er mest det, jeg tænker på. Jeg er sikker på, vi nok skal rejse os, men pointene ville vi gerne have haft med."

Man kan maksimalt have fire point med over i mellemrunden, hvor Danmark parres med Norges indledende gruppe. Og går Slovenien videre sammen med Danmark, så kan danskerne maksimalt få to point med over nu.

Selv med sejre over Serbien og Sverige i de to sidste indledende gruppekampe kan det blive tilfældet. Kontoen med svipsere er opbrugt, hvis målet om semifinalen skal indfris. Landstræneren var godt tilfreds med spillet i første halvleg, men tre brændte straffekast og et par store afbrændere derudover kom til at forfølge danskerne i resten af kampen.

"Det havde ikke været ufortjent, hvis vi havde ført med tre-fire mål ved pausen. Så var det blevet en anden kamp, for så var presset kommet over på slovenerne", mener han.

Danmark er under pres, men Jesper Jensen kan hente troen på succes i sin egen fortid som spiller. Ved mændenes EM i 2008, hvor Jesper Jensen var med, tabte Danmark åbningskampen til de norske værter, men vandt derefter resten af kampene og kunne tage fra slutrunden i Norge med guldet om halsen.

De danske kvinder møder Serbien på søndag, mens Sverige venter tirsdag.

/ritzau/