NHL round-up: Tre hold svarede tilbage i kamp to mens Frederik Andersen lå syg

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

NHL round-up: Tre hold svarede tilbage i kamp to mens Frederik Andersen lå syg

Roope Hintz lavede hattrick for Stars
Roope Hintz lavede hattrick for StarsGetty Images via AFP
Natten til torsdag var fire NHL-slutspilsserier ude i kamp 2. Tre af disse er nu helt lige.

Carolina Hurricanes - New York Islanders 4-3 (OT)

Frederik Andersen døjede med sygdom og var derfor slet ikke omklædt, da Carolina gjorde rent bord på egen is og bragte sig foran med 2-0 i serien.

Der skulle dog overtid til før afgørelsen faldt ved scoringen fra svenske Jesper Fast.

Inden da havde Carolina haft en 2-0 føring indtil midtvejs i opgøret. To scoringer sidste halvdel af 2. periode udlignede opgøret inden de sidste 20 minutter af den regulære tid.

Brock Nelson bragte gæsterne foran halvvejs, men Jaccob Slavin udlignerde få minutter senere.

Der kom lidt malurt i bægeret for Carolina, da finske Teuvo Teravainen brækkede hånden midt i 3. periode og skal opereres torsdag.

Edmonton Oilers - Los Angeles Kings 4-2

Kings stod for en artig overraskelse, da de vandt den første kamp i denne serie. Oilers svarede tilbage i nat, men har stadig tabt hjemmebanefordelen.

Natten til torsdag var derfor vigtig og Oilers stjerner trådte i karakter. Især Leon Draisaitl, der lavede et mål og to assists.

Edmonton var foran 2-0 på den første side af midtvejsmærket af kampen, inden Los Angeles med to scoringer bragte balance i regnskabet inden den sidste periode.

Russeren Klim Kostin fik hurtigt hjemmeholdets nerver under kontrol og i de sidste sekunder kunne Evander Kane score til slutresultatet 4-2 i et tomt mål.

Boston Bruins - Florida Panthers 3-6

Værterne var effektive og lavede seks mål på 30 skud og fik udlignet serien med storfavoritterne fra Boston.

Trods ni mål i kampen skulle vi helt hen til 2. periode før der kom gang i målscoringen. Perioden endte 2-2 og især Bostons specielteams var skarpe med et mål i både over- og undertal.

Florida var helt forrygende i 3. periode. Blot 22 sekunder spillet inden føringen igen var Floridas og efter den scoring fulgte tre mere til føring 6-2. Brandon Montour lave to af de fire Florida-mål i 3. periode. Det ødelagde ikke Floridas fest at Taylor Hall kunne reducere til sidst til resultatet 6-3 til Panthers.

Dallas Stars - Minnesota Wild 7-3

Hjemmeholdet svarede igen ovenpå skuffelsen ved at tabe kamp et i serien. To finske spillere var i centrum for Stars. Roope Hintz lavede hattrick og backen Miro Heiskanen lavede fire assists.

Specielteams var også en faktor for Stars, der lavede tre mål i powerplay og åbnede scoringen i boxplay. Gustav Nyqvist lavede to assists for Wild, der var med indtil starten af 2. periode, hvor to hurtige scoringer betød 4-1 føring til hjemmeholdet.

11 sekunder skulle der kun gå, inden Wild havde reduceret til 4-3. Det hjalp ikke meget, da Stars kort efter lavede to mål på under et minut i en målrig anden periode.

Kampen sluttede uskønt med en masse udvisninger til begge mandskaber.