Lars Eller scorer og assisterer i dramatisk målfest i Boston

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Lars Eller scorer og assisterer i dramatisk målfest i Boston

Lars Eller var brandvarm natten til fredag.
Lars Eller var brandvarm natten til fredag.BRUCE BENNETT/GETTY IMAGES NORTH AMERICA/Getty Images via AFP
Den danske ishockeyspiller Lars Eller noterede sig for et mål og en assist, da der natten til fredag var dømt drama i Pittsburgh Penguins højspændte 6-5-sejr over Boston Bruins på udebane i den nordamerikanske ishockeyliga NHL.

Den danske Pittsburgh-center var på pletten med en assist til Drew O'Connors mål, der udlignede til 1-1 i første periode.

Godt ti minutter senere kom den 34-årige dansker selv på tavlen og gjorde det til 4-2 efter en målrig periode.

Pittsburgh kom foran 5-2, inden Boston fik kæmpet sig tilbage på 5-5 tidligt i tredje periode.

Sidney Crosby kunne dog i tredje periode sætte sidste stav på det afgørende mål og på et power-play gøre det til 6-5 til gæsterne efter 11 minutter og 19 sekunder.

Lars Eller er ikke den eneste dansker på isen i NHL natten til fredag dansk tid.

Klokken fire sætter Seattle Kraken i gang mod Ottawa Senators. Seattle stiller med danske Oliver Bjorkstrand i tredje kæde.

Nikolaj Ehlers spiller i anden kæde for Winnipeg Jets, som klokken 04.30 gæster San José Sharks.