Nikolaj Ehlers lavede fire points i Winnipegs sejr: Lars Eller score på straffeslag

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Nikolaj Ehlers lavede fire points i Winnipegs sejr: Lars Eller score på straffeslag

Nikolaj Ehlers lavede fire points i Winnipegs sejr: Lars Eller score på straffeslag
Nikolaj Ehlers lavede fire points i Winnipegs sejr: Lars Eller score på straffeslagProfimedia
Den danske ishockeystjerne viste storspil natten til torsdag, da han scorede to mål, og lagde op til to yderligere i Winnipegs over Los Angeles Kings. Lars Eller scorede på straffeslag for Pittsburgh.

Det startede ellers ikke så godt for de canadiske gæster. Kings lavede to mål på tre minutter midtvejs i første periode ved Anze Kopitar og Alex Laferriere. Hjemmeholdet var bedst i første periode, hvilket også afspejlede sig på skudstatistikken.

Ehlers udnyttede først en turnover til at sende et håndledsriv op målhjørnet, og syv minutter senere gentog han bedriften og udlignede til 2-2.

Danskeren var dog langt fra færdig med at være afgørende. Kort efter var han involveret i endnu en scoring, da han smed pucken på mål, og kunne se Mark Scheifele bringe Jets foran i slutningen af anden periode.

Gabriel Vilardi udbyggede føringen i starten af tredje periode, da han nærmest med ryggen til mål, sendte pucken i nettet med baghånden. Los Angeles trak Cam Talbot ud og satsede hele butikken. Det gav bagslag, da Ehlers erobrede pucken i egen zone, og siden fandt Scheifele der kunne score i tomt mål til 5-2.

Det er femte gang i karrieren at Nikolaj Ehlers laver fire points i samme kamp i NHL. Danskeren har lavet 30 points i sæsonens 28 kampe. De er fordelt på ni mål og 11 assists.

Lars Eller var sammen med Pittsburgh Penguins på besøg i Montreal, for at spille mod danskerens tidligere klub. Det blev til sejr på 4-3 efter straffeslag.

Den ordinære kamp endte 3-3, efter Penguins kom tilbage efter at have været nede med 3-1. I en marathon-straffeslagskonkurrence, trak Pittsburgh det længste strå, blandt andet takket være en scoring fra Eller.

Nattens øvrige kampe i NHL

New Jersey Devils – Boston Bruins 2-1 (OT)

New York Islanders – Anaheim Ducks 4-3

Colorado Avalanche – Buffalo Sabres 5-1