Både Ehlers og Bjorkstrand var igen i oplæggerens rolle i NHL

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Både Ehlers og Bjorkstrand var igen i oplæggerens rolle i NHL

Både Ehlers og Bjorkstrand var igen i oplæggerens rolle i NHL
Både Ehlers og Bjorkstrand var igen i oplæggerens rolle i NHLEZRA SHAW/GETTY IMAGES NORTH AMERICA/Getty Images via AFP
Flere danskere kom på pointtavlen natten til tirsdag dansk tid i den amerikanske ishockeyliga, NHL.

De danske forwards Nikolaj Ehlers og Oliver Bjorkstrand assisterede for deres respektive klubber, Winnipeg Jets og Seattle Kraken, der dog begge led overtidsnederlag.

Nattens assister var nummer 13 i sæsonen for Ehlers, mens Bjorkstrand er oppe på 16 assister. Derudover har begge danskere selv fået nettet til af blafre ti gange i indeværende NHL-sæson.

For begge danskere var det tredje kamp i træk, at de kom på pointtavlen.

Nikolaj Ehlers oplæg natten til tirsdag dansk tid kom, da han havde tredjesidste stav på Winnipeg Jets' reducering til 1-2 i anden periode på hjemmebane mod Montreal Canadiens.

Winnipeg Jets kom også på 2-2 i tredje periode og fik sendt kampen i overtid.

I det sidste minut af den regulære spilletid var Ehlers i fokus igen, men denne gang var det ikke for noget positivt.

Danskeren fik en udvisning for benspænd med staven, og i begyndelsen af overtiden udnyttede Montreal Canadiens overtallet, som Ehlers havde givet dem, og scorede sejrsmålet til 3-2.

Oliver Bjorkstrand lagde i slutminutterne af Seattle Krakens udebanekamp mod Dallas Stars op til 3-3-målet, der bragte kampen i overtid.

Danskeren sendte med 25 sekunder tilbage af kampen pucken mod mål ude fra den blå linje, hvorefter Bjorkstrands finske holdkammerat Eeli Tolvanen skrabede pucken det sidste stykke over stregen til 3-3.

Assisten fra danskeren var dog ikke nok for Seattle Kraken, der i overtiden endte med at lide et 3-4-nederlag, da Dallas Stars' Thomas Harley afgjorde kampen til hjemmeholdets fordel.

Den danske center Lars Eller var også på isen natten til tirsdag for sin klub, Pittsburgh Penguins, der vandt 4-3 hjemme over Minnesota Wild. Eller gjorde sig ikke bemærket med hverken mål eller assist.