Forrygende anden halvleg sender Skjern videre i Europa mod stærke svenskere

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Forrygende anden halvleg sender Skjern videre i Europa mod stærke svenskere

Forrygende anden halvleg sender Skjern videre i Europa mod stærke svenskere
Forrygende anden halvleg sender Skjern videre i Europa mod stærke svenskereProfimedia
Efter en lige første halvleg trak Skjern Håndbold fra svenske Sävehof tirsdag i European League-opgøret i hovedrunden.

Med en sejr på 29-27 er danskerne nu sikker på at slutte blandt de tre bedste i gruppen, som består af fire hold, og dermed er pladsen i knockoutfasen sikret.

Gruppevinderen avancerer direkte til kvartfinalerne, mens nummer to og tre træder ind i ottendedelsfinalerne. Der resterer to kampe i gruppen for alle holdene.

Skjern er på seks point og fører nu gruppen, da kroatiske Nexe overraskende måtte nøjes med uafgjort ude mod slovenske Gorenje. Nexe har fem point, Sävehof tre point og Gorenje to point.

Skjern var selv på hårdt arbejde tirsdag i byen Partille nær Göteborg, hvor Sävehof har hjemme. De første 30 minutter blev en helt lige affære med små føringer til begge hold.

De grønblusede gæster gik til pause med den mindst mulige føring, som lød på 13-12.

Det forblev helt lige frem til 16-16, hvor tre danske scoringer på stribe slog det hul på måltavlen, som gav det fornødne overskud til at trække fra.

Svenskernes modtræk var at gå i syv mod seks, men det havde ingen effekt. Med et kvarter igen var føringen øget til fem mål og nåede senere op på seks mål, inden svenskerne fik spist sig lidt tilbage i opgøret.

De kom dog aldrig tæt nok på til for alvor at kunne true den fulde pointhøst for Skjern.

Joaquim Rebelo Vila Nova Nazaré og Noah Gaudin stod stærkt i billedet for det danske hold med henholdsvis otte og syv scoringer. Bedst var dog målmand Christoffer Bonde, der stod med en redningsprocent på 40.

Bjerringbro-Silkeborg Håndbold (BSH) var under pres i sin gruppe efter to nederlag i de første tre kampe.

Danskerne tog dog en vital sejr på 36-30 hjemme over schweiziske Kadetten Schaffhausen og er dermed helt inde i kampen om avancement.

BSH og Kadetten Schaffhausen har begge fire point, mens gruppen toppes af Flensburg-Handewitt med seks point. Vojvodina ligger sidst med to point.