Efter at Flensburg-Handewitt i slutningen af april sidste år i kølvandet på et stort nederlag til rivalerne fra Kiel samt en tredjeplads i pokalturneringens Final 4, og en misset Final 4 i European League så sig nødsaget til at fyre cheftræner Maik Machulla, er danske Nicolej Krickau blevet betroet med ansvaret for at skulle føre danskerklubben tilbage til toppen af tysk og europæisk håndbold.
Bestemt ikke en nem opgave for et mandskab, der gennem de sidste to sæsoner er sluttet på fjerdepladsen og generelt har tabt terræn til både Champions League vinderne fra sidste år, Magdeburg samt Füchse Berlin. Samtidig er Krickau blevet betroet med nøglerne til en trup, der har gennemgået voldsomme forandringer hen over sommeren.
Over sommeren har man sagt farvel til ikke mindre end otte spillere (inklusive bl.a Aaron Mensing, Magnus Rød og Simon Hald), mens syv spillere (Bl.a Lukas Jørgensen, Simon Pytlick og Kai Smits tilsluttede sig truppen før starten på denne sæson. Det manglende kendskab til hinanden har også haft indflydelse på en sæson, hvor man trods en ellers lovende start ikke helt har kunnet holde trit med Bundesligaens to tophold, Füchse Berlin og Magdeburg.
"Jeg har det svært med undskyldninger, men jeg vil alligevel sige, at når jeg kigger på det halve år vi har haft, så var den trup, som vi alle sammen synes så så god ud, bundet op på at Simon Pytlick og Kai Smits kom til klubben", siger Krickau til Flashscore.dk. Problemet er bare, at de to kun har spillet fem kampe sammen i denne sæson, hvoraf de første fire var i den første måned, hvor vi alle var nye, der var kommet til klubben". Samtidig påpeger Krickau, at han på trods af, at have forberedt sig på det forestående job i Flensburg over det meste af sommeren sidste år stadig mangler en detaljeret viden om Bundesligaen, som kun tid og erfaringer kan give ham.
"Efter 12 år i den danske liga, så vidste jeg f.eks præcis, hvad Nicolai Øris eller Rene Toft ville foretage sig, når vi kom til det 34.minut. Men når vi står i Stuttgart og er under et vist tryk, så har jeg ikke den samme viden om klubber, trænere og spillere i Bundesligaen at falde tilbage på, og det er jeg nødt til at acceptere, at det tager tid", siger Krickau, der endvidere fortæller, at han har skullet vænne sig til det pres, man kommer under på udebane:
"Jeg skullet lære, at udebanerne simpelthen bare er så svære. Jeg fornemmer ikke, at vi er markant dårligere på udebane end på hjemmebane, men vi har tabt ti points flere på udebane end på hjemmebane simpelthen fordi at nogle af de andre hold er bedre på hjemmebane end på udebane."
Siden Krickau allerede som ti-årig begyndte at træne syv- og otteårige har han haft en naturlig udvikling som træner i Skanderborg, hvor hans bedsteforældre, forældre og bror allerede var aktive i forskellige stillinger. Hans arbejde med de unge håndboldspillere imponerede de ansvarlige så meget, at de som 26-årig forfremmede ham til cheftræner for 1. divisionsholdet, og siden er det kun gået 'en vej for den talentfulde jyde, der som barn dog aldrig havde en ambition om at skulle prøve evnerne af i udlandet.
"Før havde jeg slet ikke set udlandet som en mulighed, det virkede dengang helt urealistisk. Og der var også tidligere tradition for, at man skulle have spillet på et vist niveau for at få sådan en chance. Min første ambition var at komme til at træne en topklub i Danmark, og da jeg fik den krydset af, så drejede det sig om at vinde noget med GOG. Jeg kunne sagtens have set mig selv blive ti år mere i GOG, men det er klart, at da muligheden bød sig, så vil man selvfølgelig også gerne prøve sig selv af ved en endnu større klub."
Den 37-årige Krickau, der i 2007 måtte stoppe sine egen aktive karriere som playmaker i Skanderborg Håndbold, hvorefter han blev ungdomstræner i samme klub, er langsomt ved at komme på plads i det tyske, hvor familien med Stine og deres tre børn er flyttet ned til Nicolej i en lejlighed i Flensburgs centrum.
Men når man kommer fra Gudme, en lille fynsk flække med 900 indbyggere, kan det være noget af en omvætning, at skulle flytte til en af de største byer i Nord-Slesvig, og samtidig vænne sig til en meget større klub og den tyske måde at gøre tingene på.
"Den første forskel på GOG og Flensburg er helt klart ledelses-strukturen forstået på den måde, at der er væsentligt flere hænder i ledelsen og en bestyrelse med større indflydelse end jeg er vant til. Så på den gode side er der folk til at tage sig af arbejdsopgaver, som jeg normalt selv tager mig af og udfordringen med det, er selvfølgelig kommunikation. Hvem gør hvad og hvornår? Og der har jeg skullet lære hvad der er mine opgaver og jeg har skullet lære, at man kommunikerer lidt anderledes kontant i Tyskland og det vidste selvfølgelig godt på forhånd, men det er en forskel, jeg har skullet vænne mig til."
Grundet de flotte resultater, som Krickau har skabt på Fyn og den enorme respekt omkring dansk håndbold, der hersker syd for grænsen, er der store forventninger til, at Krickau kan få ført Champions League vinderne fra 2014 tilbage på rette spor efter sidste sæsons skuffelser. Men det er et pres, som han har det godt med.
"Der er ingen tvivl om at der er mere pres på mig i Flensburg, men jeg også altid sagt, at jeg trives godt under pres og det er også noget, som jeg har opsøgt. I GOG syntes jeg også presset var større, da jeg skiftede fra Skanderborg. Men så fik jeg skabt nogle resultater i GOG, som gjorde, at jeg til sidst i hvert fald på ingen måde følte mig truet i jobbet. Og det gjorde at der var en fælles forståelse med Kasper Jørgensen (direktør i GOG) for, hvad vi kunne sige til hinanden og den tillid skal jeg have bygget op igen i Flensburg. Så jeg har noget jeg skal bevise over for en bestyrelse, og det pres har jeg ikke haft i lang tid."