AGF ser Patrick Mortensen som nøglefigur i medaljejagt

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
AGF ser Patrick Mortensen som nøglefigur i medaljejagt
AGF ser Patrick Mortensen som nøglefigur i medaljejagt
AGF ser Patrick Mortensen som nøglefigur i medaljejagtErnst Van Norde/Ritzau Scanpix
13 mål og topscorer i Superligaen.

Det er status for AGF's spydspids Patrick Mortensen 23 kampe inde i superligasæsonen. Mandag blev det til endnu et mål for angriberen, da han sparkede AGF i front på et straffespark mod Randers midtvejs i første halvleg.

Han har næsten scoret halvdelen af AGF's mål i sæsonen, og holdets cheftræner, Uwe Rösler, erkender, at AGF er meget afhængige af topscoreren.

"Patrick Mortensen er virkelig vigtig for os, og jeg er rigtig glad for at have ham".

"Han scorer ikke bare mål, men han er også vigtig i opspillet og mange andre dele af spillet".

"I øjeblikket er vi også en smule for afhængige af ham, og vi bliver nødt til at få spredt målene lidt mere ud på holdet", siger Rösler.

Offensivspilleren Peter Bjur fik i kampen mod Randers sin startdebut for AGF. Han er glad for at spille sammen med Patrick Mortensen, som han anser som Superligaens bedste angriber.

"Det var virkelig dejligt at have Mortensen løbende oppe i angrebet. Det er altid dejligt at spille med spillere med så høj kvalitet".

"Jeg synes, at han er den bedste angriber i Superligaen. Det er betryggende at vide, at der er en i boksen, der bare sparker dem ind, hvis han får chancen".

"Han betyder rigtig meget for os. Han er anfører, scorer de fleste mål og bidrager med rigtig meget i omklædningsrummet", siger Peter Bjur

Efter 1-1-resultatet mandag mod Randers ligger AGF nummer fire i Superligaens mesterskabsspil med 36 point, og holdet har fire point op til Viborg på tredjepladsen.

Ifølge Uwe Rösler går AGF efter medaljer, og den ambition deler Peter Bjur.

"Vi har en god mulighed for at kigge op ad i tabellen og kigge efter medaljer".

"Det skal være målet, når vi ligger nummer fire i tabellen. Alt andet ville være for uambitiøst".

"Vi tager en kamp ad gangen, men vi kan sagtens tillade os at kigge efter medaljer, nu hvor vi ikke har tabt i seks kampe i streg", siger Peter Bjur.

AGF er ubesejrede siden vinterpausen, og har hentet næstflest point i foråret efter Superligaens førerhold, FC København.

I næste runde skal AGF en tur til Viborg, hvor aarhusianerne for alvor kan nærme sig medaljepladserne med en sejr.