Nikola Milenkovic inden finale: Vi skal ikke ændre vores måde at spille på

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Nikola Milenkovic inden finale: Vi skal ikke ændre vores måde at spille på
Nikola Milenkovic ser frem til kampen mod West Ham
Nikola Milenkovic ser frem til kampen mod West HamProfimedia
Den serbiske forsvarsspiller har spillet en stor rolle i Fiorentinas vej til Conference League finalen mod West Ham. Han ser ingen grund til at ændre taktikken, der har bragt dem så langt.

Den 25-årige stopper er spændt inden onsdagen finale mod West Ham, som serberen nærer stor respekt for.

“West Ham er et stærkt og tempofyldt hold med nogle meget fysisk stærke spillere. Vi skal være på tæerne, men vi har også vores styrker, så vi er nødt til at være ambitiøse og tro på os selv”, siger Milenkovic ifølge Football Italia på et pressemøde forud for finalen.

Forsvarsprofilen, der rygtes til flere klubber i sommerens transfervindue, har spillet i 10 af Fiorentinas kampe i turneringen, hvor det blev til en enkelt scoring. Den faldt i marts måned på udebane mod tyrkiske Sivasspor. En kamp La Viola vandt med 4-1.

Efter seks år i Fiorentina, glæder forsvarskrumtappen sig til at spille finale. Han har også opskriften klar, hvis cheftræner Italiano skulle have brug for råd.

“Jeg kan ikke se, hvorfor vi skulle ændre vores fodboldstil. Vi fik mindre, end vi fortjente i Coppa Italia-finalen, præstationen taget i betragtning. I morgen vil det være den samme Fiorentina-tilgang, som du har set hele sæsonen”, siger han inden han sætter ord, hvad han og holdkammeraterne skal være opmærksomme på onsdag aften:

Stats på Milenkovic i returopgøret mod Basel
Stats på Milenkovic i returopgøret mod BaselOpta by Stats Perform, photo by Profimedia

“Vi er klar over, at vi kan komme i farlige situationer, men vi accepterer dem, fordi de betyder, at vi kan skabe mere i angrebet. Vi har brug for endnu mere koncentration og læsning af situationerne. Vi er nødt til at opfatte faren på forhånd, du kan ikke gøre noget forkert i en finale”, siger Milenkovic.

Pokalskabet er ikke presset til det yderste i Firenze-klubben. Derfor er onsdagens finale så meget desto vigtigere, mener Nikola Milenkovic.

“Finalen er en historisk kamp for os. Et sidste skridt for at sætte prikken over i'et”, slutter serberen.