Dreyer og Anderlecht skal holde fast i føring mens Schmeichel og Nice skal vinde

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Dreyer og Anderlecht skal holde fast i føring mens Schmeichel og Nice skal vinde

Det spidser til i Conference League.
Det spidser til i Conference League.Profimedia
Der er flere gode muligheder for at se danskere i semifinalerne i Conference League, men det kræver, at både Anderlecht og Nice går videre i torsdag aftens kvartfinaler.

AZ AlkmaarAnderlecht (0-2)

Anders Dreyer og Anderlecht fik skabt et rigtig stærkt udgangspunkt i sidste uge, da de hjemme hentede en 2-0-sejr over AZ Alkmaar i det første kvartfinaleopgør. Danske Dreyer lagde op til det første mål og belgierne har gode muligheder for at gå videre. Det bliver dog ikke nemt på AFAS Stadion i Alkmaar.

Statistik fra det første opgør.
Statistik fra det første opgør.Flashscore.

Form

AZ Alkmaar kom i weekenden tilbage på sejrskurs efter kun et enkelt point i tre kampe i Æresdivisionen. Før nederlagene lå de godt til i toppen af ligaen, men nu har de altså tabt lidt terræn i toppen og er derfor røget ned som nummer fire i tabellen.

Hvis Anderlecht skal have succes i denne sæson, så afhænger det i den grad af, hvordan det går i Conference League. Bruxelles-klubben er nemlig helt nede på tiendepladsen i den belgiske liga, hvilket er en enorm skuffelse for Brian Riemers tropper. Derudover er de i fare for ikke at kvalificere sig til en europæisk turnering efter sommerferien.

Kampens nøglespiller

Anders Dreyer har i knockout-kampene vist, at han har evnen til at levere varen i de afgørende momenter. Senest med oplæg i det første opgør mod AZ Alkamar og med en vigtig scoring i ottendedelsfinalen mod Villarreal. Derfor kan offensivspilleren sagtens få en vigtig rolle igen torsdag.

Du kan følge kampen her.

NiceBasel (2-2) 

Kasper Schmeichel kunne ikke forhindre Basel i at score to gange i Schweiz i det første opgør. Nice fik dog alligevel et 2-2-resultat med til Frankrig, hvor de torsdag skal spille returopgøret. Nice er også favorit til at tage sejren på hjemmebane, men det bliver ikke nemt for holdet fra den franske sydkyst.

Form

Nice kan ikke prale af at være godt kørende. Holdet har ikke vundet i de seneste fem kampe, og det er mere end en måned siden, at Nice sidst vandt en fodboldkamp. Det franske hold havde ellers en stærk periode, hvor de var ubesejret i 14 kampe, men efter et nederlag til PSG i starten af april er det ikke blevet til sejre.

Basel er dog heller ikke for godt kørende, og det schweiziske storhold har gang i en katastrofal sæson. De er placeret på sjettepladsen i ligaen og har hele 22 point op til Young Boys på førstepladsen. Basel startede Conference League-sæsonen med at slå Brøndby ud efter straffesparkskonkurrence i kvalifikationen, og nu står de med en mulighed for at komme i semifinalen.

Statistik fra det første opgør.
Statistik fra det første opgør.Flashscore

Kampens nøglespiller

Tarem Moffi scorede begge Nice-mål i det første opgør i Schweiz, og nigerianeren har været aldeles varm for Nice siden han kom til i vinterpausen. Han har spillet tre kampe i Conference League for Nice og lavet tre mål. Han kan derfor meget vel komme på tavlen igen torsdag.

Du kan følge kampen her.

West HamGent (1-1)

Det blev uafgjort i Belgien i den første kamp, hvor Gent nok var ærgerlige over, at de ikke fik mere ud af kampen. Nu gælder det dog returkampen på London Stadium, hvor West Ham er favorit til at gå videre. Gent vil dog gøre alt for, at det bliver dem, der kommer til at stå i semifinalen. Kampen spilles dog uden dansk islæt, da Andrew Hjulsager stadig er skadet.

Form

West Ham har ikke gang i den bedste sæson. Selvom London-klubben vendte et truende nederlag til uafgjort i weekenden mod Arsenal, så er de stadig en del af en stor gruppe, der kæmper for overlevelse i Premier League. De kan dog ende med at vinde Conference League, efter have mødt både Viborg og Silkeborg i turneringen.

Det bliver dog ikke nemt for englænderne, der skal op mod Gent, som meget sjældent taber. Gent har nemlig ikke tabt en fodboldkamp siden slutningen af februar. Belgierne er da også en del af en stærk top-4 i den hjemlige liga, så det er bestemt ikke umuligt for Gent at drille West Ham.

Kampens nøglespiller

Jarrod Bowen.
Jarrod Bowen.Profimedia.

Jarrod Bowen er ved at finde tilbage til det niveau, som han viste i seneste sæson. I weekenden scorede han mod Arsenal, og han lagde også op til 1-0-målet i sidste uges kamp mod Gent. Den 26-årige englænder kunne derfor meget vel spille en afgørende rolle i returopgøret.

Du kan følge kampen her.

FiorentinaLech Poznan (4-1)

Det italienske storhold Fiorentina er så godt som videre efter en knusende 4-1-sejr i Polen i det første opgør. Der skal nok et mindre mirakel til, hvis Lech Poznan skal vende kampen i Firenze torsdag aften.

Form 

Lech Poznan skal ikke kigge for meget på Fiorentinas formkurve, hvis de vil bevare troen på, at de kan skabe en mindre sensation. Italienerne har nemlig været uhyggeligt stærke på det seneste. Selvom klubben kun er placeret på niendepladsen i Serie A, så har de ikke tabt en kamp siden den 12. februar, hvor det i mellemtiden er blevet til 11 sejre og tre uafgjorte i alle turneringer.

Resultat fra det første opgør.
Resultat fra det første opgør.Flashscore.

Fiorentinas polske modstandere er egentlig også ganske fint kørende i den hjemlige liga, hvor de lige nu indtager tredjepladsen. Lech Poznan havde før nederlaget til Fiorentina ikke tabt siden slutningen af februar. Lech Poznans modstandere virker ganske enkelt bare for stærke.

Kampens nøglespiller

Fiorentinas brasilianske angriber Arthur Cabral har været forrygende i foråret og har på det nærmeste scoret efter behag. Skarpretteren scorede i det første opgør mod Lech Poznan, og derudover scorede han også i weekenden mod Atalanta. Han har derfor mål i støvlerne for tiden, og han bestemt gøre livet svært for det polske hold.

Du kan følge kampen her.