Brasilien må undvære kæmpestjerne: Knæskade holder Neymar ude af sommerens Copa America

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Brasilien må undvære kæmpestjerne: Knæskade holder Neymar ude af sommerens Copa America

Sommerens Copa América bliver uden 31-årige Neymar.
Sommerens Copa América bliver uden 31-årige Neymar.Profimedia
Alletiders mest scorende spiller for det brasilianske landshold vil ikke være at finde i truppen til sommerens Copa America i USA.

Angriberen Neymar ødelagde både korsbånd og menisk i venstre knæ tilbage i oktober. Natten til onsdag dansk tid slog den brasilianske landsholdslæge fast, at Neymar først er tilbage til august og altså misser Copa America.

"Der er ikke tid nok, slutrunden ligger for tidligt. Der er ingen grund til at springe trin over for at komme sig hurtigere og tage unødige risici," siger lægen Rodrigo Lasmar, som har stået for operationen, ifølge Reuters.

31-årige Neymar har nettet 79 gange for Brasilien i 128 optrædener. Legenden Pelé nåede 77 mål for nationen som nummer to på topscorerlisten.

Neymar skiftede i sommer fra franske PSG til Al-Hilal i Saudi-Arabien. Det er dog kun blevet til fem kampe for den nye klub, da han har døjet med flere muskelskader.

I oktober gik det så helt galt med knæet, og grundig genoptræning og tid er altafgørende for Neymars fremtid på banen ifølge Rodrigo Lasmar.

"Det er afgørende, at man tager sig den tid, som kroppen behøver for at genopbygge korsbåndet. Så er forventningen til gengæld også, at han vil være tilbage på et højt niveau," siger Lasmar.

Brasilien er til Copa America placeret i gruppe med Colombia, Paraguay og en endnu ukendt modstander.