Danske Mads Søgaard startede på mål i fornemt comeback for Ottawa Senators

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Danske Mads Søgaard startede på mål i fornemt comeback for Ottawa Senators

Danske Mads Søgaard startede på mål i fornemt comeback for Ottawa Senators
Danske Mads Søgaard startede på mål i fornemt comeback for Ottawa SenatorsProfimedia
Fem kampe var der på tapetet i NHL i nat. Danske Mads Søgaard spillede en hovedrolle for Ottawa i deres sejr. Flashscore.dk giver dig overblikket over nattens opgør.

Vancouver Canucks - Detroit Red Wings 1-6

Da de to hold mødtes i Detroit for tre dagen siden, vandt Red Wings med 5-2. I nat blev det endnu værre for Canucks, der på egen is blev besejret med 6-1.

Dylan Larkin lavede de to første for Red Wings, og har dermed lavet fire mål mod Canucks i de seneste to kampe. Svenske Jonathan Berggren der også scorede to mål forleden, lukkede og slukkede til 6-1.

Red Wings har nu vunvdet tre i træk, og kan måske komme tilbage i forhold til slutspillet. Der er stadig masser af points at spille om, og hvis Detroit rammer formen nu kan alt lade sig gøre. Omvendt ligner det at Vancouver har udspillet deres muligheder, og med en ny træner, skal resten af sæsonen nok gå med at se nye folk an frem med den næste.

 

Minnesota Wild - Florida Panthers 1-2 (GWS)

Der var fuld valuta for pengene, da Florida vandt i straffeslag. Hjemmeholdet har bøvlet med at lave mål på den seneste, og det gjorde de også mod Sergei Bobrovsky, der kampen igennem havde 27 redninger. Aleksander Barkov scorede på det afgørende straffeslag for gæsterne, der nu har vundet fire af de sidste fem.

Den russiske enmandshær for Minnesota i øjeblikket, Kirill Kaprizov, var også manden bag deres enlige scoring. Han udlignede tre minutter efter Florida havde taget føringen i starten af 2. periode.

Resten af opgøret forblev altså målløst, og overtiden gav heller ingen afgørelse.

 

Ottawa Senators - Calgary Flames 4-3 (OT)

Den danske målvogter Mads Søgaard kunne sammen med resten af Ottawa Senators, se Tim Stützle have en aften han sent glemmer. Tre assists i den regulære tid, hvoraf to af dem var på de to sidste mål, der var medvirkende til et sent comeback. Læg dertil en overtidsscoring, og du har alle ingredienserne til en fornem aften.

Det startede fint for Ottawa der kom i frint, men tre scoringer af Calgary gjorde at sillingen var 3-1 til Flames med kun lidt over to minutter tilbage af kampen.

Søgaard, der blev skiftet ind i forrige kamp, startede i mål, og fik efter kampen fin anerkendlese fra sin head coach. Med skader til de to målmænd før ham i køen, er dette en fin mulighed for at vise sig frem for den 22-årige dansker. Kampen bød på 34 redninger fra danskerens side.

 

Nattens to øvrige kampe:

Nashville Predators - Arizona Coyotes 2-4

Los Angeles Kings - Buffalo Sabres 5-2