Strålende dansker-nat i NHL. Frederik Andersen tilbage efter skade med sejr

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Strålende dansker-nat i NHL. Frederik Andersen tilbage efter skade med sejr

Strålende dansker-nat i NHL. Frederik Andersen tilbage efter skade med sejr
Strålende dansker-nat i NHL. Frederik Andersen tilbage efter skade med sejrProfimedia
Målmanden var tilbage for Carolina, og var medvirkende til at nederlagstimen blev stoppet. Derudover var der assists til både Nikolaj Ehlers og Oliver Bjorkstrand.

Columbus Blue Jackets - Carolina Hurricanes 2-6

Med Frederik Andersen tilbage i målet, havde gæsterne forhåbninger om at vinde for første gang i fem kampe. Den store dansker har været skadet siden 6. november, men var efter få træninger klar til kamp. Andersen havde 21 redninger i opgøret, som fik en god begyndelse for Carolina. 2-0 førte de midtvejs i perioden, blandt andet på et sjældent mål af backen Brett Pesce. Blue Jackets reducerede dog til 2-1 inden perioden sluttede. Carolina scorede til 3-1 i undertal i 2. periode, inden tingene blev sat på plads i de sidste 20 minutter. Carolina vandt perioden med 3-1 og samlet opgøret med 6-2. Fem af seks Hurricanes-mål blev scoret af backs, og trods den dårlige stime, ligger Carolina stadig nr. 1 i Metropolitan divisionen.

 

Boston Bruins - Seattle Kraken 0-3

Boston Bruins har været nærmest urørlige i denne sæson, og især hjemme i TD Garden. I samtlige hjemmekampe inden i nat, havde Boston som minimum fået et point. Den stime stoppede Bjorkstrand og co. som ovenikøbet ikke tillod hjemmeholdet at score. Omvendt er Seattle nu oppe på syv sejre i træk, efter en stærk kamp. En scoring i hver periode ved Brandon Tanev, Eeli Tolvanen og Jaden Schwartz var udslagsgivende. Bjorkstrand blev noteret for en assist på målet til 2-0 og var på isen i 17 minutter og 48 sekunder. Det var Bjorkstrands 14. assist i sæsonen.

 

Buffalo Sabres - Winnipeg Jets 2-4

Nikolaj Ehlers har været flyvende efter sit comeback, og i nat var ingen undtagelse. To assists blev det til, da Winnipeg tog sejren i Buffalo og nu har vundet seks af de seneste syv kampe. Kampen var tæt til det sidste, og hver gang Jets kom i front, fik Sabres udlignet, og stillingen var 3-3 indtil Jets ved Karson Kuhlman afgjorde kampen med 43 sekunder tilbage på klokken. Ehlers var på isen i lige over et kvarter og har nu 10 points i seks kampe for sæsonen.

 

New York Rangers - Dallas Stars 2-1 (OT)

Der var stort drama i Madison Square Garden, da Rangers endte med sejren efter et sent comeback. Tyler Seguin bragte Stars i front i powerplay i 2. periode, og det lignede kampens eneste mål, indtil den regulære tids allersidste sekund. Rangers-backen K'Andre Miller fulgte op på sin egen retur, og med 0,9 sekunder tilbage kunne han udligne til 1-1. Kort inde i overtiden tog Rangers sejren på en scoring af en anden back, da Adam Fox afgjorde opgøret.

 

Nattens øvrige resultater var:

 

Detroit Red Wings - Toronto Maple Leafs 4-1

Montreal Canadiens - Nashville Predators 4-3

Tampa Bay Lightning - Vancouver Canucks 5-4

New York Islanders - Minnesota Wild 1-3

St. Louis Blues - Calgary Flames 1-4

Chicago Blackhawks - Colorado Avalanche 3-2

Arizona Coyotes - Ottawa Senators 3-5

Vegas Golden Knights - Florida Panthers 4-2