"Gunslingeren" Morant bliver matchvinder i NBA-comeback

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

"Gunslingeren" Morant bliver matchvinder i NBA-comeback

Morant stod for 34 point alene.
Morant stod for 34 point alene.Profimedia
Efter at have afsonet sin anden karantæne på omkring ni måneder vendte NBA-stjernen Ja Morant succesfuldt tilbage på banen for Memphis Grizzlies natten til onsdag dansk tid.

Den 24-årige point guard satte 34 point på tavlen i sin sæsondebut, og han stod for den afgørende scoring i sejren på 115-113 over New Orleans Pelicans.

Grizzlies var bagud med 24 point undervejs i kampen.

Morant scorede 27 af sine 34 point i anden halvleg, og da alt var lige med ti sekunder igen, tog han sagen i egen hånd. Han rykkede mod kurven og lagde bolden i til en tiltrængt sejr for holdet.

Fem kampe i træk op til var blevet tabt, og sejren var blot den syvende efter 26 kampe.

Ja Morant blev tildelt 25 kampes karantæne forud for sæsonen. Sidst på foråret var han med i en video på Instagram, hvor han viftede med en pistol.

Den slags ser NBA ikke med milde øjne på. Især ikke når selvsamme Morant blot to måneder forinden havde afsonet otte kampes karantæne for samme forseelse.

I begyndelsen af marts florerede pludselig en video, hvor Morant viftede med en pistol på en natklub i Colorado. Det gav otte kampes karantæne, og ifølge forlydender modtog Morant efterfølgende hjælp i et rådgivningsprogram.

Det så dog ikke ud til at have haft den store effekt. Godt to måneder senere så endnu en livevideo dagens lys på Instagram, hvor Morant sad i en bil og viftede med en pistol.

Med forhistorien in mente resulterede det i 25 kampes karantæne fra NBA.

Ja Morant blev draftet som den anden spiller af alle i 2019.