Packer tog Cowboys på sengen mens Lions slutter 32 års slutspilstørke

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Packer tog Cowboys på sengen mens Lions slutter 32 års slutspilstørke

Jordan Love (nr. 10) jubler med en holdkammerat
Jordan Love (nr. 10) jubler med en holdkammeratPhoto by Ron Jenkins / GETTY IMAGES NORTH AMERICA / Getty Images via AFP
Natten til mandag sendte to hold videre til Divisional Round. Lions vandt et tæt opgør over Rama, men Packers chokerede ved at lammetæve Dallas Cowboys.

Dallas Cowboys - Green Bay Packers 32-48

Green Bay Packers stod for slutspillet helt store overraskelse, da de efter en voldsom start på kampen, vandt med 48-32 over Dallas Cowboys.

Gæsterne fra Packers var kommet i slutspillet på yderste mandat, mens værter fra Dallas efter en flot sæson var seedet som nr. 2 i NFC-konferencen.

Det så quarterback Jordan Love dog stort på, og bragte sit hold foran med hele 27-0, inden Dallas begyndte at æde sig ind i kampen, uden det dog for alvor begyndte at blive spændende.

Green Bays sejr kan i stor stil tilskrives Jordan Love og runningback Aaron Jones.

Jones løb tre gange i endzonen, og samlede 118 yards op på jorden, og greb desuden en enkelt bold for 13 yards yderligere. Jordan Love kastede tre touchdowns til tre forskellige receivere, og ramte på 16 af 21 kast for samlet 272 yards.

For Cowboys havde tight end Jake Ferguson en flot aften, med tre grebne touchdowns fra Tua Taguvailoa. Dallas-quarterbacken kastede dog også to interceptions, og ramte kun plet på 41 af 60 kast. Det blev til samlet 403 yards gennem luften for Taguvailoa, der også selv løb for 45 yards.

En af Taguvailoas interceptions blev returneret for et touchdown af Darnelle Savage, der sammen med resten af Green Bay Packers nu sætter kurs mod San Francisco i næste weekend.

Detroit Lions - Los Angeles Rams 24-23

Detroit Lions havde ikke vundet en slutspilskamp i 32 år, inden mødet med Los Angeles Rams. Det var også samtidigt en homecoming for Rams-quarterbacken Matthew Stafford, der spillede 12 sæsoner i netop Detroit, inden han blev tradet til Rams, der blandet andet sendte Detroits nuværende quarterback, Jared Goff, den anden vej.

Lions var i teten hele kampen, og Goff spillede en flot kamp hvor han ramte en receiver på 22 af 27 kast for 277 yards. Det blev til et touchdown pass, som tight end Sam LaPorta hev ind.

Detroit forsøgte med en en god variation mellem løb og kast, og både Jahmyr Gibbs og David Montgomery løb begge i endzonen.

Hos Rams var den store spiller igen rookie-receivere Puca Nacua. End ikke presset over at være i slutspillet kunne stoppe Nacua, der greb ni bolde for 181 yards og et touchdown.

Stafford havde som Goff en fin aften, og var 25 på 36 for 367 yards. Stafford ramte også Tutu Atwell på et 38 yards touchdown-pass.

Gæsterne fra Los Angeles havde muligheden for at bringe sig i front sent i fjerde quarter, men Detroits defense lukkede ned. Derfor kunne Lions løbe al tid af klokken, da Amon-Ra St. Brown greb bolden på det første spil efter two-minute warning.

Detroit har også hjemmekamp i Divisional Round, og skal møde vinderen af kampen mellem Tampa Bay Buccaneers og Philadelphia Eagles.