Holger Rune klar til semifinale i München: Jagter turnerings-hattrick

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Holger Rune klar til semifinale i München: Jagter turnerings-hattrick
Holger Rune er klar til at jage sejr nummer 12 i træk i München.
Holger Rune er klar til at jage sejr nummer 12 i træk i München.Profimedia
Holger Rune var fredag eftermiddag nået til kvartfinalerne i BMW Open i München, hvor han håbede på at nå et skridt nærmere et hattrick i den traditionsrige turnering. Tidligere på dagen var hjemmebanefavoritten, Alexander Zverev, meget overraskende røget ud til useedede Christian Garin fra Chile. Og danskeren kom, efter lidt kortvarigt slinger i valsen, relativt nemt gennem kampen, hvor han slog schweiziske Marc-Andrea Hüsler med 6-4, 7-6 (7-3) og er nu klar til semifinale lørdag.

Holger Rune har et særligt forhold til turneringen i München, som han vandt i både 2022 og 2023, begge gange over hollandske Botic van de Zandschulp.

I kvartfinalen i 2024-udgaven mødte han schweiziske Marc-Andrea Hüsler, der to gange tidligere er kommet sejrrigt ud af deres dueller.

Det sås dog ikke umiddelbart i første sæt, som danskeren tog med cifrene 6-4 på knap tre kvarter. 

Rune viste undervejs ganske afvekslende spil og brillerede blandt andet med nogle imponerende stopbolde, som han gerne gør, når han er i sit bedste spillehumør.

I andet sæt var det ikke helt så ligetil for Rune. Blandt andet missede han ved stillingen 4-4 tre breakbolde, og sættet måtte derfor ud i tiebreak. 

Kampstatistik
KampstatistikEnetpulse

Det hjemtog han i overbevisende stil med cifrene 7-3, og danskeren vandt dermed sin 11. sejr i træk i München og er nu klar til semifinalen.

Her møder han lørdag vinderen af opgøret mellem Felix Auger-Aliassime og Jan-Lennard Struff. 

Holger Rune åbnede kampen med et brud, men derfra var det et jævnbyrdigt første sæt, hvor Hüsler ydede god modstand, mens Rune ikke ramte vanligt niveau.

Det ændrede dog ikke på, at Rune udnyttede mulighederne, når det gjaldt.

På den første sætbold leverede danskeren en aggressiv bold ned i hjørnet og smashede efterfølgende sættet hjem på returen fra schweizeren.

I andet sæt fortsatte Rune det hakkende spil, hvilket gjorde, at de to spillere fulgtes ad.

Begge spillede sig frem til flere muligheder for brud, men fælles for de to spillere var, at skarpheden manglede på de afgørende bolde.

Ved 4-4 i andet sæt havde Rune tre breakbolde, der alle blev misset, hvilket gik ud over danskerens ketsjer, der i ren frustration blev hamret i gruset.

Hüsler spillede sig i det efterfølgende parti frem til en sætbold, men Rune stod imod og forsvarede sin egen serv.

I sættets tiebreak viste Rune dog glimt af kvalitet og udnyttede sikkert sin første matchbold.

Tidligere fredag tabte topseedede Alexander Zverev sin kvartfinale, hvilket gør, at danskeren er den højest seedet spiller tilbage i turneringen, der stadig har stærke navne som Taylor Fritz og Felix Auger-Aliassime med.