Tidligere tennisspiller spår Casper Ruud en fin chance: Han er svær at vinde point mod

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Tidligere tennisspiller spår Casper Ruud en fin chance: Han er svær at vinde point mod

Casper Ruud kan spolere Novak Djokovic' mulige rekord.
Casper Ruud kan spolere Novak Djokovic' mulige rekord.THOMAS SAMSON/AFP
French Open er nu helt fremme ved finaledagen, hvor vinderen skal findes i opgøret mellem Novak Djokovic og Casper Ruud. Selvom Djokovic er favorit, så kan en norsk overraskelse sætte en stopper for serberen.

Den tidligere tennisspiller Alex Corretja, der i dag er ekspert hos Eurosport, mener, at Novak Djokovic er favorit i søndagens finale ved Roland Garros. Han mener dog alligevel, at Casper Ruud sagtens skabe en overraskelse.

Nordmanden står i sin tredje Grand Slam-finale i karrieren. Efter at have tabt til Rafael Nadal på Roland-Garros sidste år og blev slået af Carlos Alcaraz i US Open-finalen i 2022 er han nu igen klar til at gå efter tennisspillets største triumf.

Ifølge Alex Corretja kan tredje gang kan være lykkens gang for Ruud, som vandt komfortabelt i både kvartfinalen over Holger Rune og i semifinalen over Alexander Zverev.

"Nu er han tilbage i en finale. Han har arbejdet så hårdt og spiller med en masse topspin på sin forhånd. Hans baghånd er oppe på et højt niveau, og han server rigtig godt. Han returnerer langt tilbage, så det er meget svært at vinde point mod ham, når han er på banen.” fortæller Alex Corretja til Eurosport.

Selvom Ruud er godt spillende i disse dage, så har han altså ikke kunnet knække Grand Slam-koden indtil videre. I søndagens kamp får han dog endnu en chance og Alex Corretja mener, at nordmanden nok skal få muligheden for vinde sin første major-turnering søndag.

"Han får helt sikkert sin chance, men det er ikke let at spille mod Novak, men han skal føle, at det er en god mulighed. Hvis du vil spille mod Novak i en finale i en slam, er Roland-Garros måske det underlag, du skal vælge."

Statistikken taler dog ikke for Casper Ruud, som har mødt den serbiske verdensstjerne fire gange og tabt alle fire. Det er sågar endnu ikke lykkedes ham at vinde et sæt over Djokovic.