Stor polsk etapesejr på Bastilledagen: Pogacar tog igen sekunder på Vingegaard

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Stor polsk etapesejr på Bastilledagen: Pogacar tog igen sekunder på Vingegaard

Opdateret
Der var fokus på favoritterne, men det blev en rutineret polak, der løb med sejren.
Der var fokus på favoritterne, men det blev en rutineret polak, der løb med sejren.MARCO BERTORELLO/AFP
Den polske Ineos-rytter Michal Kwiatkowski snød alt og alle og tog en flot etapesejr på Grand Colombier.

13. etape blev kørt på Bastilledagen, som er den franske nationaldag. En dag, der plejer at animere de franske ryttere. Det blev dog ikke nogen stor fransk dag. Til gengæld var der masser af spænding i toppen af klassementet.

Etapen var overvejende flad indtil 17,4 kilometer før mål. Et større udbrud med blandt andre danske Kasper Asgreen og Anthon Charmig ramte den sidste stigning Grand Colombier med et fire minutters forspring til favoritterne i feltet. De to danskere kunne dog ikke følge med de forreste i udbruddet, da stigningen tog fat. 

Nede i feltet havde Tadej Pogacars hold (UAE) siddet i front hele, og det fortsatte de med, da favoritterne ramte stigningen.

Forreste mand på etapen var polske Michal Kwiatkowski, som var helt alene og havde over to minutter til feltet med fem kilometer tilbage.

Med 2,5 kilometer fra mål valgte Pogacars holdkammerat Adam Yates at angribe. Det svarede Sepp Kuss på og fik samlet alle favoritterne igen. 

Netop som Michal Kwiatkowski kørte alene over målstregen til en flot sejr, angreb Tadej Pogacar med få hundrede meter til mål, og selvom Jonas Vingegaard forsvarede sig hæderligt, så tabte danskeren igen sekunder til den stærke slovener. 

Jonas Vingegaard er dog stadig i den gule trøje, men Pogacar hentede fire sekunder på den forsvarende mester.