Skihoppernes sæson åbner på plastikunderlag

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Skihoppernes sæson åbner på plastikunderlag
Skihoppernes sæson åbner på plastikunderlag
Skihoppernes sæson åbner på plastikunderlagProfimedia
Alpine idrætsgrene og sne. Det plejer at hænge sammen. Men ved den første World Cup i den kommende skihopsæson bliver virkeligheden en anden.

Turneringen begynder i den polske by Wisla fredag - og ifølge vejrudsigten, så bliver det mellem syv og ni grader.

Derfor vil der ikke være sne at hoppe i for atleterne. Det betyder, at hopperne skal lande på plastikmåtter.

Skihopperne har stiftet bekendtskab med plastikmåtterne ved sommerstævner - men det er første gang ved en World Cup om vinteren, at hopperne skal lande på det sneløse underlag.

Den manglende sne deler vandene i skihopverdenen. Den femdobbelte tyske verdensmester Karl Geiger kan godt se mulighederne i det nye tiltag.

- Selvfølgelig vil jeg altid foretrække at springe langt inde i vinteren, men jeg ser den tidlige sæsonstart som en chance, siger Karl Geiger til det tyske medie Kicker.

- Vi lander på måtter for første gang nogensinde ved en World Cup. Det er en prøvebane i en tid med global opvarmning og energikrise. Nu kan vi vise, at vi kan gøre det uden sne.

Imens Geiger er positiv, så er hans norske kollega Johann André Forfang alt andet end imponeret over underlaget.

- Når vi starter vintersæsonen, synes jeg, at vi skal starte på sne, siger han til det norske medie Nettavisen.

- Nu føler du, at du næsten er i gang, men ikke helt. Det synes jeg er lidt kedeligt.

Løbsdirektør i Det Internationale Skiforbund, FIS, Sandro Pertile respekterer atleternes holdning, men beder dem forstå, at man er nødt til at tænke med åbent sind.

- Vi er den eneste vintersport, der har den fleksibilitet, som jeg tror, vil være en stor fordel for os i fremtiden, siger han til Nettavisen.

En holdning, som Karl Geiger deler.

- Vi kan tilbyde præcis det samme produkt uden sne. Forskellen er, at skibakken er grøn i stedet for hvid. Materialer fra ski til dragter til sko er absolut det samme, siger han til Kicker.

Den ualmindeligt tidlige start på sæsonen skyldes konkurrence fra VM-slutrunden i fodbold, meddelte Sandro Pertile i maj. Sidste år startede skihopsæsonen den 20. november.

Ud over at starte tidligere end normalt bliver sæsonen også den længste nogensinde.

Efter det første stævne i Wisla vil der blive holdt en pause, og stævne nummer to bliver først afviklet den 25. til 27. november i finske Ruka.

Sæsonens sidste World Cup finder sted i den slovenske by Planica den 30. marts til den 2. april 2023.

/ritzau/