Simon Kjær: "Hvis jeg ikke kan spille onsdag bliver jeg sindssyg"

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Simon Kjær: "Hvis jeg ikke kan spille onsdag bliver jeg sindssyg"
Simon Kjær: "Hvis jeg ikke kan spille onsdag bliver jeg sindssyg"
Simon Kjær: "Hvis jeg ikke kan spille onsdag bliver jeg sindssyg"Profimedia
Fodboldlandsholdets anfører, Simon Kjær, regner med, at han er klar til at spille onsdagens gruppefinale mod Australien ved VM.

Det siger anføreren, efter at han blev skånet for at spille i lørdagens 1-2-nederlag til Frankrig på grund af lårproblemer.

"Jeg regner stærkt med, at jeg kan spille på onsdag, ellers bliver jeg sindssyg. Det var også derfor, jeg blev sparet i dag. Vi skulle ikke risikere, at det blev værre", siger Simon Kjær efter kampen.

Han kunne ikke have spillet alle 90 minutter mod Frankrig, og derfor blev det allerede fredag besluttet, at han skulle sidde over. Det var dog Hjulmand, som traf den endelige beslutning og ikke Kjær selv.

"Det var den rigtige beslutning ikke at spille med mig. Jeg kunne vel godt have kæmpet mig igennem et eller andet antal minutter, men jeg havde en god dialog med Kasper. Det var ham, der tog beslutningen, for jeg kunne ikke selv have taget den."

"Jeg melder ikke med mindre jeg ikke kan gå"

"Jeg melder ikke afbud, med mindre jeg ikke kan gå. Jeg vil altid spille, men mit lår var helt sikkert ikke til at spille 90 minutter, så nu skal jeg lige have styr på det", siger Simon Kjær.

Victor Nelsson afløste anføreren i det centrale forsvar.I modsætning til Simon Kjær var Andreas Skov Olsen så skadet, at han end ikke var på bænken mod Frankrig.

Kantspilleren fortæller også, at han regner med at blive klar til kampen mod Australien, som Danmark er tvunget til at vinde for at kunne gå videre til VM-ottendedelsfinalen.

Landstræner Kasper Hjulmand er også sikker på, at han råder over to brikker mere i sit taktiske puslespil til den kamp. "Jeg regner med, at de begge er klar", siger Hjulmand.

I forvejen har VM-holdet mistet Thomas Delaney. Han er rejst hjem til Danmark, efter at han tirsdag pådrog sig en skade i Danmarks åbningskamp mod Tunesien.