Portugal slog Ghana på hyperunderholdende anden halvleg - ved at smide alt væk til sidst

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Portugal slog Ghana på hyperunderholdende anden halvleg - ved at smide alt væk til sidst
Ronaldo sparker sit rekord-mål ind fra pletten.
Ronaldo sparker sit rekord-mål ind fra pletten.Odd ANDERSEN / AFP
Cristano Ronaldo gik mod Ghana ind til sin femte VM-slutrunde, og det krydrede han med et mål, således at han nu er den eneste, der har scoret i fem forskellige VM.

Stemningen på tribunerne fejler ikke noget, for især Ghana var et livligt indslag, men det gjorde det desværre på banen, hvor Ghana ikke kunne få held til at komme igennem med deres offensive spil. Enkelte halve chancer var ved at opstå for Mohammed Kudus, men generelt set, så sad portugiserne totalt på spillet i første halvleg. Ronaldo fik annulleret et mål efter en halv time, umiddelbart korrekt, og inden da havde han både haft en god mulighed alene med Ghanas keeper, samt headet en fin chance på hovedet snært forbi rammen. 

Sådan forløb billedet frem til pausen, hvor en tydeligt frusteret Ronaldo gik gnaven mod omklædningen. 

Gang i løjerne i anden omgang

Det skulle dog vende sig totalt efter pausen. Der skulle gå tyve minutter, før Portugal fik tilkendt et særdeles tvivlsomt straffe, begået mod Ronaldo. Og gæt, hvem der fik lov at tage det. Angriberen satte selv målet ind fra 11-meter-pletten, og nu gik det for alvor løs. Først udlignede Andre Ayew efter et flot oplæg af Mohammed Kudus bare otte minutter senere. Derpå lynede først Joao Felix og Milan-angriberen Rafael Leao med to minutters mellemrum, inden Osman Bukari reducerede til 2-3 kort før overtiden, der var på hele ni minutter. Det medførte en del panik hos Portugal, mens Ghana smed al forsigtighed over bord i jagten på en udligning. Bukari jog en skræk i livet på Portugal med en snedig afslutning, der røg i siden af målet, mens målmand Diogo Costa i de allersidste sekunder var ved at forære Inaki Williams VMs nemmeste mål. Men ghaneseren gled, og chancen gled ud i sandet.

3-2 til Portugal efter en forrygende anden halvleg.