Carlos Brums passion for fodbold stammer helt tilbage fra barndommen, som det så ofte gør. Mere præcist, da han var 10 år gammel og udnyttede det amerikanske militærs tilstedeværelse på Azorerne optimalt. Her kunne han nemlig via den nordamerikanske tv-kanal se den legendariske portugisiske kamp mod Nordkorea under VM i 1966 .

"Jeg kan huske, at jeg så den kamp nede i kælderen. Vi var bagud 3-0 men vandt 5-3 på grund af en fantastisk præstation fra Eusébio. Jeg var 10 år gammel og min far gik endda ud for at købe raketter for at fejre sejren. Det var dér, min passion for fodbold og landsholdet blev født. Derudover var det nok målet af Carlos Manuel mod Tyskland, 30 meter fra målet, under kvalifikationen til VM i Mexico i 1985", fortæller Carlos Brum til Flashscore, midt under nok en “road trip” til et VM. En eventyrlig historie, der begyndte op til verdensmesterskabet i 2002 i Sydkorea og Japan .

"Dengang tog jeg dog med fly. Derefter kunne jeg altid køre. Jeg har været i alle europæiske lande og alle verdensdele siden da. Jeg gik dog glip af den i Brasilien. Jeg prøvede at finde pengene, men de samlede omkostninger ville være blevet 26.000 euro ”, husker den portugisiske fan, som også husker de kampe, som han husker bedst fra sine mange slutrunder: “Den i Frankrig (i 2016, red), selvfølgelig, fordi vi blev mestre. Men også kampen mod England under Euro 2000, hvor vi var bagud 2-0, men fik vendt opgøret og vandt 3-2 .”

15 lande planlagt på ruten - så lukkede Iran døren

Rejsen, der begyndte den 20. med afgang fra Odiáxere ved Algarvekysten, var oprindeligt sat til at gå  gennem 15 lande, men efter Spanien, Frankrig, Schweiz, Liechtenstein, Østrig, Tyskland, Tjekkiet – med et stop i Prag for at se Portugal-kampen, som de vandt 4 – 0 -, måtte han vende tage en brat omvej tilbage gennem Østrig for at tage ruten over Slovenien, Kroatien, Bosnien og Serbien. Carlos Brum er i skrivende stund i Grækenland, hvorfra han vil tage afsted med fly direkte til Qatar, efter at Iran har ændret ruten markant.

"Vi har været her i to uger nu. Og vi tager et fly ved middagstid den 18. til Qatar. For jeg bliver nødt til at efterlade varevognen hos en af ​​mine venner her i Athen, eftersom at Iran har nægtet os visum til at rejse igennem med varevognen. De har spoleret hele turen”, beklager han.

En varevogn med følelser som brændstof

Carlos Brum begyndte sit eventyr i 70'erne.“ Jeg havde ikke mange penge på det tidspunkt, så jeg begyndte med en gammel Volkswagen-varevogn. Den første Portugal-kamp, ​​jeg så i udlandet, var den, jeg talte om mod Tyskland, i 1985, under kvalifikationen til VM i Mexico . Siden er jeg gået glip af meget få kampe for landsholdet. Jeg tog til alle verdens- og europæerne, men også til kvalifikationskampene. Jeg gik kun glip af en enkelt mod Albanien, fordi min kone ikke havde det godt. Hun skulle opereres, og så kunne jeg ikke tage afsted”, husker Carlos Brum, der nu kører i en syv meter lang varevogn med lidt mere luksuriøse forhold, og som er sponsoreret af Flashscore.

"Den, jeg kørte i til EM i Ukraine og Polen i 2012 og derefter til VM i Rusland i 2018, var mindre. Jeg solgte den, sparede lidt flere penge op, og rejste til Tyskland for at få hende her. “Hun” har en stor motor, men hun har også følelser. Hver dag skal vi snakke lidt med hende, og hvis vi glemmer, at hun kan overophede, såskal vi slukke for hende i cirka fem minutter og derefter fortsætte vores rejse. Hun advarer os først," joker Carlos Brum, der efter mange solorejser - "det er bedre end at have dårlig ledsagere", siger han - bliver han denne gang ledsaget af Ricardo Ferreira, 40 år, som han mødte under EM 2020 i Ungarn.

“Jeg gav Ricardo et lift til Portugal, vi blev venner, og jeg inviterede ham så til at tage denne tur med mig. Før tog jeg de fleste ture alene,” siger Carlos Brum, der er stolt over aldrig at have haft nogen mekaniske problemer på alle sine odysséer. Og han ved da udmærket, hvorfor det forholder sig sådan.

"Jeg er en fremragende chauffør. Jeg kører aldrig over 100 kilometer i timen. Jeg har ikke engang haft en punktering. Inden hver tur giver jeg varevognen et godt eftersyn og hver morgen, inden jeg kører videre, giver jeg hende et kys, spørger, hvordan det går, og så fortsætter vi på vores vej,” forklarer han.

Et enkelt uheld - og en forskrækkelse

Med så mange tusinde kilometer bag sig er sandheden faktisk, at på denne tur har Carlos Brum og Ricardo Ferreira faktisk været ude for et uheld. Ufrivilligt, ja, men trods alt et uheld.

" Det var i Georgien. En lastbil passerede os og forårsagede et stenslag, der ramte vores rude, som revnede. Se, nu skal vi køre sådan her! Når jeg kommer tilbage Portugal har jeg heldigvis forsikringen, som betaler for en ny rude”, forklarer Carlos Brum, der selvfølgelig også har mange andre historier at fortælle.

"Ved VM i Sydafrika kørte jeg med nogle venner gennem Etiopien mod grænsen til Tanzania. Samme dag fandt Champions League-finalen mellem Inter og Bayern München sted. Vi fik krydset grænsen, men jeg insisterede over for mine rejsekammerater på, at vi skulle stoppe for at se kampen. Pludselig så vi af alle ting en engelsk pub, der var åben og oven i købet viste kampen. Maden derinde var forfærdelig, øllet var varmt, men Mourinho vandt! I Sudan blev vi derimod udsat for et røveri. De holdt våben mod vores hoveder og de ville have alle vores penge. Men det lykkedes os at komme væk! Hvordan? Jeg lavede såmænd mad til dem. Spaghetti og masser af vin. De blev møgfulde og det lykkedes os derfor at slippe afsted. Det kostede os syv flasker vin! Det er nok den mest uhyggelige historie, jeg har,” fortæller Carlos Brum.

Medregnet Georgien, hvor den revnede rude i bilen skabte spænding på rejsen, har den portugisiske fan nu besøgt 189 lande. “I forhold til Qatar, så var jeg der så sent som i august. Denne tur tæller derfor ikke med," joker Carlos Brum. Han taler ialt 10 sprog.

”Jeg lærte engelsk, fransk og tysk i gymnasiet. De andre sprog har jeg lært ved at rejse. Jeg forlod Terceira Island for at se verden tilbage i 1977. Jeg har kun boet i Lagos siden 1998, efter jeg vendte tilbage fra Asien, hvor jeg havde boet i 22 år. I alle lande, bortset fra Bhutan. For det er svært at få visum der. Jeg taler portugisisk, spansk, engelsk, fransk, italiensk, tysk, græsk, nepalesisk, thai og indisk,” remser den portugisiske superfan og polyglot op.

Et anderledes VM

Dette er et anderledes VM for alle . Og Carlos Brum, der har oplevet så mange slutrunder personligt, er ingen undtagelse fra reglen, selvom optimismen hersker hos ham, som i alt andet i hans liv.

»Det vil foregå i et arabisk land, noget, der aldrig er sket før. Vi taler om et sted med politiske konflikter og radikale elementer. Jeg håber og tror, ​​at alt vil gå godt, men der er altid en risiko. Så er der lige det faktum, at VM spilles på denne tid af året. Det piller ved logikken bag VM. Men det er jo korruption, alle ved, hvad der skete. Men da det først var gjort, da det først var blevet tildelt Qatar, så var der ingen vej tilbage. Jeg håber, at alt går godt, at det er et fantastisk VM, og at Qatar forsøger at kompensere familierne til de arbejdere, der døde undervejs. Men det er løfter, vi ved allesammen, hvordan politikere er …” beklager Carlos Brum.

De sidste tanker fra en Volkswagen T1

Hans “custom” Volkswagen T1 varevogn kommer altså ikke med til Qatar, men må pænt stå og vente i Athen på at “far” kommer og henter hende. Men inden han fortsætter sin rejse mod Qatar, så får Flashscore selvfølgelig lige en guidet tur rundt i den unikke “Folkevogn”. Han forlod som sagt Portugal med fire kilo torsk, ost, pølser og vin. De er ved at være væk. Udenpå er den dekoreret med de vigtigste nationale symboler samt Flashscores logo.

“Der er billeder af Eusébio, Amália (Rodrigues, berømt, portugisisk fado-sangerinde, red.) og Cristiano Ronaldo, de er vores nationalsymboler. Så er der mit ansigt, Portugals flag og ting fra Azorerne, som jeg er meget stolt af. Denne gang huskede jeg at spørge venner fra barer, caféer, bagerier osv. om lidt sponsorering i bytte for en lille stjerne med deres reklame på bilen. Men intet af dette ville have været muligt uden den stærke hjælp fra Flashscore, som jeg offentligt takker for al den styrke, de har givet mig,”, slutter Carlos Brum. Sandsynligvis Portugals mest inkarnerede fan.