NHL-roundup: Nikolaj Ehlers med assist i Jets-nederlag og flot comeback af Red Wings

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

NHL-roundup: Nikolaj Ehlers med assist i Jets-nederlag og flot comeback af Red Wings

Detroit-jubel efter udligningen til 2-2
Detroit-jubel efter udligningen til 2-2Getty Images via AFP
Tre kampe blev der spillet i NHL i nat. Nicolaj Ehlers lavede en assist, mens Detroit fik vendt et truende nederlag til sejr.

Winnipeg Jets – Minnesota Wild 2-4

Minnesota er godt kørende for tiden og har med sejren i nat fået point i 11 kampe i træk. Det var ikke fordi Winnipeg ikke forsøgte, men målvogter for Minnesota, Marc-Andre Fleury, leverede 46 redninger og vandt mere eller mindre kampen for gæsterne.

Kampen var levende indtil sidste minut hvor hjemmeholdet havde taget målvogter Connor Hellebuyck ud, men en fejl i opspillet gav Wild mulighed for at afgøre i tomt mål.

Danske Nikolaj Ehlers blev noteret for en assists på Winnipegs første mål og havde derudover to skud på mål.

Med sejren kravler Minnesota op på den delt førsteplads i Central Division, men krydser nok fingre for at skaden der tvang Kirill Kaprizov til at forlade isen i 3. periode, ikke er synderligt alvorlig.

Winnipeg ligger stadig til en slutspilsplads, men har nu tabt fire af de sidste fem kampe.

 

Detroit Red Wings – Chicago Blackhawks 4-3

Hjemmeholdet leverede et fornemt comeback, og stoppede samtidigt stimen af nederlag, der inden kampen i nat lød på seks i træk. Chicago var ellers foran både 2-0 og 3-2, men Detroit gav ikke op.

Gæsterne førte 2-0 efter 20 minutter, i en periode hvor Dylan Larkin også brændte et straffeslag for Detroit. Red Wings fik udlignet i anden periode, blot for at komme bagud igen i begyndelsen af tredje. To mål på lige over tre minutter ble afgørende for hjemmeholdet, og sejrsmålet blev sat ind af Dominik Kubalik, der i sommer kom til Detroit fra netop Chicago.

Detroit har stadig mulighed for at nå slutspillet, hvis de formår at bygge videre på sejren over Chicago, der for længst har udspillet deres muligheder.

Vancouver Canucks – Anaheim Ducks 3-2 (OT)

Der skulle overtid og en scoring fra J.T. Miller til, før Vancouver kunne besejre Anaheim på egen is og tage deres tredje sejr i træk.

Det startede ellers fint for gæsterne, der kom foran i starten af kampen, men J.T. Miller lavede sit første af to mål i undertal og udlignede til 1-1.

I anden periode skulle der blot 20 sekunder til, for at fordoble scoren til 2-2, inden Vancouver altså trak det længste strå i overtiden.

Ingen af holdene ligner mandskaber der skal spille slutspil, så resten af sæsonen handler for deres vedkommende om at gøre sig klar til næste. Måske endda ved ikke at vinde så meget, i håbet om at kunne drafte generationstalentet Connor Bedard.