Magnussen's regn-magi forsvandt i Canada: Blev nummer 14 i våd kvalifikation

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Magnussen's regn-magi forsvandt i Canada: Blev nummer 14 i våd kvalifikation
Magnussen's regn-magi forsvandt i Canada: Blev nummer 14 i våd kvalifikation
Magnussen's regn-magi forsvandt i Canada: Blev nummer 14 i våd kvalifikationAFP
Kevin Magnussen drømte uden tvivl om endnu en god kvalifikation i Canada, da startpladserne til søndagens grandprix skulle fordeles lørdag aften dansk.

Kvalifikationen var præget af regn. Det var også tilfældet sidste år, hvor Magnussen blev nummer fem i tidtagningen.

Men den startplacering må danskeren kigge langt efter søndag. Magnussen blev nummer 14.

Han gik ind til kvalifikationen med en god portion optimisme efter at have været fjerdehurtigst af alle i træningen tidligere på dagen.

Der var det også vådt, og danskeren lader altså til at kunne noget særligt i Canada, når det regner, hans resultat i sidste års kvalifikation taget i betragtning.

I år var magien dog væk.

I første kvalifikationsrunde, Q1, regnede det ikke, men banen var våd. Det gjorde, at bilerne i det meste af de 18 minutter blev på banen, der gradvist blev mere og mere tør. Den rette timing var derfor essentiel.

Magnussen endte med 13.-bedste tid og fik dermed sneget sig med videre til Q2.

Her begyndte det så småt at regne. Inden banen blev våd igen, havde adskillige kørere været i pit for at få normale - og hurtigere - dæk på.

Magnussen var en af dem, men lykkedes ikke med at få sat en hurtig nok tid til en plads i top-10, inden regnen tog til.

På grund af den mere og mere våde bane måtte danskeren i pit igen for at få intermediate-dæk på i et desperat forsøg på at gå videre.

Desværre for danskeren havde de andre altså fået sat hurtigere tider tidligere på normale dæk, så Magnussen var ikke i nærheden af at indløse en billet til Q3.