Landstræner forventer alle spillere klar allerede onsdag

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Landstræner forventer alle spillere klar allerede onsdag

Landstræner Jesper Jensen (til venstre) regner med at have alle spillere klar onsdag.
Landstræner Jesper Jensen (til venstre) regner med at have alle spillere klar onsdag.Lars Møller/DHF
Cheftræner Jesper Jensen har måttet se bort fra flere spillere i Golden League-kampene, men nu ser det ud til, at de bliver klar til EM-slutrunden.

Det danske landshold har været ramt af småskader forud for EM-slutrunden. I søndagens 26-25-nederlag til Holland valgte landstræner Jesper Jensen da også at passe på flere af sine spillere.

Sandra Toft og Rikke Iversen så hele kampen mod Holland fra tribunen, mens Mie Højlund og Mette Tranborg kun blev benyttet meget lidt. Sandra Toft og Rikke Iversen har begge problemer med knæet. Mie Højlund og Mette Tranborg har begge haft smerter i skulderen.

Jesper Jensen er dog meget fortrøstningsfuld, når det kommer til at få spillerne klar til EM.

”Det gik rigtigt godt med Mie i dag (søndag, red.). Rikke havde lidt problemer med knæet, men hun kunne helt sikkert have spillet. Mette ser bedre og bedre ud, men vi valgte at tage en restitutionsdag mere for hendes skulder. Sandra ser også rigtig fin ud, så vores fysiske stab har gjort et godt stykke arbejde og taget nogle gode vurderinger. Derfor tror jeg, alle spillerne står knivskarpe allerede på onsdag.”, fortæller Jesper Jensen til TV2 SPORTEN.

Danmark spiller sin første kamp ved EM fredag den 4. november mod Slovenien.