Remco Evenepoel vinder VM-guld i enkeltstart foran Ganna og teenagesensation

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

Remco Evenepoel vinder VM-guld i enkeltstart foran Ganna og teenagesensation

Opdateret
Remco Evenepoel på sin vej mod VM-guldet
Remco Evenepoel på sin vej mod VM-guldetAFP
Hverken Mikkel Bjerg eller Kasper Asgreen kunne køre med om medaljerne i fredagens VM-enkeltstart i Skotland.

Belgieren Remco Evenepoel vandt fredag guld i herrernes VM-enkeltstart i skotske Stirling.

Ruten var 47,8 kilometer lang og blev kørt i og omkring den skotske by Stirling.

Filippo Ganna udfordrede længe Evenepoel, men italieneren kunne ikke følge med Evenepoels tider på den sidste halvdel af ruten.

Selv om det var tæt, endte Ganna med at være lidt over 12 sekunder langsommere end Evenepoel.

Den 19-årige brite Joshua Tarling var fredagens store overraskelse, da teenageren blev treer i det meget stærke felt. Han var 48 sekunder efter Evenepoel.

Der var også to danske deltagere i form af Kasper Asgreen og Mikkel Bjerg.

Bedst af de to var Mikkel Bjerg, som kom ind over målstregen i syvendebedste tid.

Dog var ikke alle færdige med ruten på det tidspunkt, og Bjerg raslede ned på en placering som nummer ni. Han var næsten to minutter efter Evenepoel.

På forhånd havde Bjerg en målsætning om at ende i top-10, og det lykkedes for den danske tempospecialist.

Kasper Asgreen endte lidt længere nede i feltet som nummer 15.

Han var 2 minutter og 28 sekunder efter Evenepoel.