K'Andre Miller med tre assists for Rangers: Seguin laver point nr. 600 i Dallas

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce

K'Andre Miller med tre assists for Rangers: Seguin laver point nr. 600 i Dallas

Filip Chytil scorede for femte kamp i trækfor New York Rangers
Filip Chytil scorede for femte kamp i trækfor New York RangersGetty Images via AFP
Det blev til to favoritsejre i NHL i nat da Stars og Rangers levede op til favoritværdigheden. Stars fører nu både divisionen og konferencen, og Rangers fik sin fjerde hjemmebanesejr

New York Rangers - Vancouver Canucks 4-3

Seneste Rangers sejr over Canucks lå tilbage til 2018, og det blev heller ikke nær så let som forventet. Den tjekkiske center Filip Chytil er brandvarm for tiden og var igen på pletten med scoringen til 2-0 i 1. periode efter Chris Kreider havde åbnet scoringen med sit mål nr. 250 for Rangers. Chytil har nu scoret i fem kampe i træk. Vancouver holdt dog hele tiden snor i værterne, der først med fire minutter tilbage kom foran med to scoringer, da Mika Zibanejad scorede til 4-2. Det holdt dog kun i 11 sekunder, inden Elias Pettersson igen skabte spænding. Udover de tre assists til Miller, var der fin produktion fra to andre backs. Jacob Trouba, der førte an i fornemme tacklinger senest mod Calgary, lavede også to assists. Det samme gjorde Canucks-backen Quinn Hughes.

 

Dallas Stars - Minnesota Wild 4-1

En scoring efter blot 23 sekunder af Jamie Benn, var indledningen på 11 fornemme minutter for Dallas, der førte med 3-0 midtvejs i 1. periode. Joel Eriksson-Ek reducerede i bunden af 1. periode, og holdt dermed opgøret lidt i live for Minnesota. Gæsterne havde 39 skud på mål, men fik blot det ene mål, grundet en yderst velspillende Jake Oettinger i Dallas-målet. Gæsterne har haft besvær med at score i de seneste kampe, og trods en god 2. periode fik de ikke udnyttet overtaget. Derfor var de nødt til at satse med at tage målmanden ud til sidst, og så kunne Roope Hintz score i det tomme mål. Radek Faksa, der scorede til 2-0, brændte tidligere i 3. periode et straffeslag, da han forsøgte at sende pucken mellem benene på Filip Gustavsson, men svenskeren fik afværget.