Dahm til Flashscore: Det er en fuldstændigt vanvittig situation vi står i til VM

Annonce
Annonce
Annonce
Flere
Annonce
Annonce
Annonce
Dahm til Flashscore: Det er en fuldstændigt vanvittig situation vi står i til VM
Frederik Dichow høster store roser fra sin forgænger
Frederik Dichow høster store roser fra sin forgængerProfimedia
Sebastian Dahm, der har vogtet det danske mål ved ni VM-slutrunder, er glad for perspektiverne for det danske landshold til VM, ovenpå en sejr over Østrig, hvor Dahm spiller ishockey på klubplan.

“Det var en virkeligt flot spillet kamp. Det var en jævn kamp i store dele af kampen. DIchow laver nogle flotte redninger og vi lavede nogle flotte mål på vigtige tidspunkter”, siger Dahm til Flashscore umiddelbart efter kampen og fortsætter: ”Den var udset som en nøglekamp og Østrig kom med deres bedste, da de var pressede efter at have tabt til Frankrig".

Inden kampen har der været stort fokus på det danske powerplay og mindre på de manglende må i fem mod fem. Den debat er irrelevant ifølge Sebastian Dahm.

“Jeg synes det er en lidt søgt snak. Det handler om at lave mål og hvis du laver dem i powerplay, behøver du ikke jagte dem i fem mod fem. Vi har tidligere under Heinz Ehlers haft udfordringer med at score i det hele taget, og nu har vi lavet 13 mål i tre kampe. Det er et flot målsnit”, siger Dahm, der også glæder sig over at målene er spredt godt ud, blandt andet med to scoringer fra de danske backs, Jesper Jensen Aabo og Matias Lassen.

“Som hold er det vigtigt at backerne har selvtilliden til at skyde. Ellers ender man med at den bliver lagt rundt i banden og så mister vi den dimension. Det kræver selvtillid og den selvtillid vores backs får i dag er vigtigt fremadrettet”, siger Dahm, der dog stadig tvivler på om de helt store nationer føler sig truet over de danske back-skud, fra en dansk backlinje der ikke indeholder en stor NHL-profil.

De seneste danske kampe
De seneste danske kampeFlashscore

Nu står Danmark på tærsklen til en kvartfinale, hvor Danmark med en sejr, hvad end det bliver efter regulær- eller overtid, mere eller mindre har booket en kvartfinalebillet. Den tidligere danske landsholdsmålmand glæder sig til kampen.

“Det jo fuldstændigt vanvittigt at vi står i den her situation. Jeg føler vi er så godt som sikre, hvis vi slår dem. Det bliver vildt spændende, forbudt for børn og det er bare på med klaphatten”, siger Dahm, der pointerer at tyskerne ikke har fået de points mod topnationerne som de plejer at få.

Med Dahms erfaring mener han at den fra nu står på mad, hvile og restitution, men dagen i morgen kan godt blive møde-tung for de danske spillere.

“I morgen tror jeg der bliver brugt meget tid med video. Tyskland har selvfølgelig også analyseret os, så det handler om at have alternativer klar, hvis de, som østrigerne gjorde det, går højt på Ehlers i powerplay”.

Historisk har kampene mellem Danmark og Tyskland været enormt tætte og den seneste i rækken spilles torsdag aften kl. 19:20.